Mine yndlings boller

Glutenfri kanelboller

UHHHMMM, hvor der dufter her på kvisten. 🙂

Jeg er helt vild med de glutenfri boller, man kan købe i “Ganefryd” i Aarhus, og det er med inspiration fra dem, nogle forskellige opskrifter, egne ideer og tilføjelser, at jeg er kommet frem til følgende opskrift:

GLUTENFRI KANELBOLLER:

(ca. 18 stk.)
– 1 liter vand
– 3 spsk. FiberHUSK
– 20 gram gær
– 2 spsk. honning
– Ca. 600-700 gram glutenfri mel (jeg brugte 400 gram groft rismel, 100 gram groft majsmel (majsgryn polenta) og 100 gram quinoa – men jeg vil tro boghvede-,kikærte-, hirse-mel etc. også kan bruges)
– 100 gram solsikkekerner
– 50 gram majsstivelse
– 50 gram sesamfrø
– 100 gram hørfrø
– 50 gram chiafrø – stilles i blød i 1 dl vand
– ca. 100 gram rosiner
– ca. 100 gram grofthakkede mandler
– ca. 100 gram dadler
– 2 tsk. salt
– 2-3 tsk. kardemomme
– 2-3 tsk. kanel

1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og honning.
2. Tilsæt FiberHUSK og rør rundt indtil det bliver en gele-agtig masse.
3. Rør kanel og kardemomme i massen.
4. Tilsæt hørfrø, sesamfrø, knækket boghvede og chiafrø, hvis du har dem med.
5. Tilsæt al mel og rør/ælt dejen godt sammen – den skal være som en tyk grød.
6. Bland/ælt rosinerne og mandlerne i dejen.

7. Dejen hæver tildækket i ca. 30 min. Dyp hænderne i olie (f.eks. oliven- eller kokosolie) og form bollerne og sæt dem på bradepanderne. Lad bollerne hæve ca. 30 min. igen.
8. Bag bollerne ved 250 grader i ca. 25 min. (bages begge bradepander på en gang bruges varmluft).

De smager så godt… Så godt, at selv min kæreste Kasper, som skal spille en vigtig TV-kamp i dag, ikke kunne lade dem være, da duften af hjemmebag, kanel og kardemomme havde spredt sig i hele lejligheden. – Normalvis prøver han ellers ikke ny mad på kampdage… Det er vist sådan en mærkelig, halv overtroisk fodbold-ting, han har kørende for sig.  😀

Velbekomme. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine yndlings boller