Glutenfri, søde kerneboller og hjemmelavet nutella

Gulerods toastbrød

Hej alle sammen – jeg håber, I har nydt weekenden. Der er jo stadig lidt tilbage af den og der kunne I jo passende lave noget lækkert mad.. F.eks. det her lækre glutenfrie gulerodsbrød.

Jeg har fundet denne opskrift på bloggen “tatjanasmad”.

GULERODS TOASTBRØD:
(Opskriften giver to bradepander)

– 8 æg (næste gang vil jeg prøve med 6 æg, da jeg synes det var lige rigeligt med æg).
– 2 dl skyr
– 1 dl FiberHUSK (læs mere om dét under albummet “Dagens tip”).
– 1 dl mandelmel (jeg blendede mandler i en tør blender)
– 4 dl blandede frø og kerner (jeg brugte sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner).
– 2 store revne gulerødder
– 3 tsk. salt
– 3 tsk. bagepulver
– 1/2 dl olivenolie
– Evt. 50 gram smagsneutralt proteinpulver.

Alle ingredienserne røres sammen og bredes ud på to bradepander, hvorefter de bages cirka 20 min. ved 200 grader.

Serveringsforslag: Som de er og som man bruger alt muligt andet brød. Jeg lavede blandt andet toast med dem – en hurtig tur i toasteren med skinke, ost, sennep og frisk basilkum – det var lækkert. 🙂

Velbekomme. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri, søde kerneboller og hjemmelavet nutella