Kold grød med kokos og ananas

Verdens bedste müsli

Det her er verdens bedste müsli. 🙂
Det er i hvert fald den tilbagemelding jeg får, når jeg serverer den for folk, eller giver den i gave – hvilket den i øvrigt er yderst velegnet som.

Derudover går Kasper nærmest i panik, hvis vi er løbet tør her på Kvisten. 🙂

Verdens bedste müsli:
(ca. 1 kilo)
– 5 dl grovvalsede havregryn
– 1 dl græskarkerner
– 1 dl solsikkefrø
– 1 dl hørfrø
– 1 dl sesamfrø
– 2 dl grofthakkede mandler
– 2 dl grofthakkede hasselnødder
– 1 dl kokosflager/kokoschips
– 1/2 dl dadelsirup eller fibersirup gold
– 1/2 dl honning
– 2 dl usødet æblemos, Urtekram
– 2 spsk. kokosolie
– 4 tsk. kanel
– 1 tsk. himalayasalt
– 1 tsk. ren vanilje

Tip: Der kan også tilsættes tørrede frugter eller bær som eksempelvis morbær, gojibær, rosiner, figner, tranebær etc.

1. Tænd ovnen på 140 grader almindelig ovn eller 130 grader varmluft.
2. Bland alle de tørre ingredienser i en skål (undtaget de tørrede frugter, hvis man vil bruge dem)
3. Bland de våde ingredienser i de tørre.
4. Fordel müslien ud over to bageplader beklædt med bagepapir og bag i 45 minutter. Rør i den hvert 15 min. Müslien vil føles blød, men bliver hård, når den bliver kold.
Først når müslien er bagt tilsættes de tørrede frugt, hvis de ønskes.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Fibersirup gold
Dadelsirup, øko
Kokosolie, øko
Himalayasalt, øko
Ren vaniljepulver, øko
Gojibær, øko

Skriv en kommentar

  • Carsten Vinding

    Simpelthen den den bedste…..

    Den har ALT…. Sprød – Sød – Salt……

    MUMS………..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Fisker, Køkkenet på Kvisten

      Hej Carsten

      Sikke en dejlig mening. Tak fordi du delte den herinde. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agga

    Den SKAL jeg virkelig lave!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kold grød med kokos og ananas