Lidt om Kasper, fodbold, kost og generel sundhed og velvære

Om dagens første kop kaffe og danskernes "socialfobi"

Da jeg var nede at lufte min hund i går morges, kom en mand og hans datter gående i morgentravlt tempo.
Datteren kommenterede Tarzan – hvilket folk ofte gør, da det er en af de få anerkendte grunde til at tale til en fremmed. Derudover var hun et barn, der endnu ikke er blevet præget af vores “du-er-mærkelig-hvis-du-taler-til-fremmede-kultur”.
Da de passerede mig, sagde manden et højt og venligt “godmorgen” og påpegede duften fra min kaffe, hvorefter vi fik os en mini samtale om, at dagens første kop kaffe uden sammenligning er dagens bedste.
Det tog i alt 30 sekunder, ingen blev forsinkede i deres gøremål, og vi gik hver til sit med et stort smil.
Der skal ikke mere til end dét, for at gøre en kold morgen lidt bedre. – Et godmorgen, et hej, en hjælpende hånd, en venlig kommentar…

Hvis vi kan være lidt mere overskudsagtige og smitte hinanden med smil og overskud, kunne det jo være det gav lidt mere glæde og overskud i en ellers travl hverdag?!

Dét (og morgenkulden) fik mig til at tænke på Thailand. Ja, eller USA og mange andre steder i verden, hvor tale-til-hinanden-kulturen er helt anderledes end i kolde Danmark.
Jeg har de seneste to år har rejst rundt i Thailand, og gør det igen om tre uger. Hver gang jeg er kommet hjem fra længere rejser, hvor jeg er blevet påvirket af en anden kultur, er jeg blevet ramt af en lyst til at ændre mentaliteten i Danmark, så vi begynder at blande os mere i hinanden.
Jeg har så måtte sande, at det en forholdsvis svær ændring at klare alene – måske fordi det foregår i andre menneskers hjerner?! – Men det er jo kun en lille ændring i os alle, der skal til – så mit forslag er følgende..

Lad os ruske lidt i os selv og den danske mentalitet og begynde at snakke sammen. Jeg siger ikke vi skal gå all American og kalde hinanden “honey” eller “darling” – vi kunne jo starte med et hej?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om Kasper, fodbold, kost og generel sundhed og velvære