Bananwrap med peanutbutter og chokolade

Svampet kanelkage med choko-kaffeglasur

Kan I huske, jeg lovede jer opskriften på min fødselsdagskage?
Det undrer mig, I ikke har tigget om den lige siden, men I ved selvfølgelig heller ikke, hvad I er gået glip af indtil nu. 🙂
Som I måske har bemærket, er jeg pjattet med kanel. Kanelkage er derfor et kæmpe hit hos mig – især den svampede, lækre én af slagsen med chokoladeglasur med en smule kaffe – som fremhæver de andre smage – som florerer på nettet. Så det er med den i tankerne, jeg har lavet denne sundhedsoptimeret kanelkage, som på ingen måde går på kompromis med smagen – tværtimod. 🙂

Den er uden sukker, mel og laktose.

Måske lyder det lidt mystisk med søde kartofler som base for kagen og en glasur af avocado, men jeg har kun en ting at sige… Prøv den!

Svampet kanelkage med choko-kaffeglasur:
– 300 gram søde kartofler (vægten er uden skræl)
– 4 æg
– 1,5 dl æblemos
– 200 gram dadler (de bløde i bakker. Vægten er efter stenene er fjernet)
– 100 gram mandler
– 1/2 dl acaciehonning eller dadelsirup
– 2 spsk. kanel
– 2 tsk. vanilje
– 1 tsk. bagepulver
– 1 knivspids salt

1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skyl de søde kartofler og prik nogle huller i dem med en gaffel. Bag dem i 30 min. Når de er kølet lidt ned, er skrællen lige til at fjerne.
2. Skru ovnen ned på 180 grader almindelig ovn.
3. Blend mandlerne til mel i en blender og hæld derefter mandelmelet i en skål
4. Kom resten af ingredienserne i blenderen og blend grundigt.
5. Kom kagedejen i en smurt form (jeg brugte kvadrat) og bag den i ca. 50 min.

Glasur:
– 1 avocado
– 1/2 dl kakao
– 1/2 dl akaciehonning eller dadelsirup
– 1 espressoshot eller 2 spsk. stærk kaffe
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver

1. Kom det hele i en skål og blend det grundigt med en stavblender (eller kom det i en rigtig blender).
2. Kom glasuren på den afkølede kage.

Kanelkagen er i øvrigt klart bedst, når den har været på køl et stykke tid – så lav den gerne dagen inden den skal spises.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Himalayasalt, øko
Kakaopulver, øko
Bagepulver, øko
Ren vaniljepulver, øko

Skriv en kommentar

  • Pernille

    Hej..
    Det er så fedt med en masse inspiration. Har bagt flere af dine kager, med stor succes.
    Men når du bare skriver mandler – og at de bare skal blendes. Smutter du dem først eller er det med skal på.??
    Mvh. Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephaniebak

      Hej Pernille 🙂
      Tak skal du have – og dejligt at høre kagerne også er gode hos dig. 🙂
      Når jeg skriver sådan er det skam bare lækre, økologiske mandler med skal, jeg blender. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephaniebak

    Hej Hanne 🙂
    Det er selvfølgelig 1/2 tsk. – det er rettet nu. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananwrap med peanutbutter og chokolade