Chokoladekage med olivenolie og himalayasalt

Guldkarameller

sunde og hjemmelavede guldkarameller

De her sundhedsoptimerede guldkarameller uden sukker og mælk og med kun 4 ingredienser er noget af det lækreste, jeg længe har smagt!
De fleste af jer kender til mit lille “problem” med at jeg i perioder bliver afhængig af nogle af de søde sager, jeg laver (af tidligere og til tider stadige afhængigheder, kan jeg eksempelvis nævne mine snickersæg, trøffelkugler og kanelsnegle) –  og de her fantastiske guldkarameller må i den grad siges, at være blevet én i rækken… Jeg har spist mange.. SÅ mange.. Jeg kan faktisk slet ikke stoppe igen!
Det er godt de er sunde, så jeg kan favne min afhængighed med god samvittighed. 😉

Nå, søde med-madentusiaster.. Jeg må smutte – min afhængighed kalder fra fryseren… 😀

GULDKARAMELLER:
(ca. 25-30 stykker)
– 250 gram dadler (vægten er efter stenene er fjernet)guldkarameller 022 red
– 30 gram 92% chokolade
– 2 spsk. smagsneutral kokosolie
– et lille drys ren vaniljepulver

– ca. 50 gram mørk chokolade til overtræk (jeg brugte en blanding af Vivani 92% og Vivani 50% – begge er sødet med kokossukker)

1. Smelt chokoladen og kokosolien over vandbad.
2. Kom dadlerne og den smeltede chokolade med kokosolie i en skål, og blend det grundigt sammen med en stavblender.
3. Stil massen i fryseren i minimum en halv time.
4. Tril massen til kugler og stil dem i fryseren igen, imens du smelter chokoladen til overtræk over vandbad.
5. Vend kuglerne i chokoladen og stil dem derefter i fryseren igen.

Guldkaramellerne skal opbevares i fryseren og kan, ligesom min hjemmelavet chokolade, spises direkte derfra, uden de virker frosne.

Velbekomme. 🙂

TILFØJ VARER TIL KURV:
Vivani chokolade 50%, øko
Vivani chokolade 92%, øko
Smagsneutral kokosolie, øko
Ren vaniljepulver, øko

Skriv en kommentar

  • Kathrine

    Hvor længe kan de holde sig udenfor fryseren? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Fisker, Køkkenet på Kvisten

      Altså, jeg ville ikke holde dem udenfor fryseren. Tag dem ud en 5-10 minutter, før de skal spises, og kom dem på frys igen, hvis de ikke bliver spist (tror ikke det er muligt). 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Uha Steph….Min “gamle” far, som ellers SVÆRGER til rigtige Guldkarameller, og INTET har til overs for “sund” mad, måtte overgi sig og sige uhm….Lækkert. Samtidig blev han præsenteret for bounty og snickers-påskeæg…….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephaniebak

      Hvor skønt Anette! 🙂 Jeg har det sådan, at når mine opskrifter får børn og ældre til at overgive sig, så er jeg nået langt. 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Hold nu op Steph…..De er dybt vanedannende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephaniebak

      Ja er det ikke næsten for meget Anette? De er SÅ gode! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Disse er så ubeskrivelig gode! Det er så sindsygt! Alle burde prøve dem!
    Kæmpe ros til ‘køkkenet på kvisten’ de er virkelig gode!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephaniebak

      Hold nu op – tusind tak for din flotte respons Maja. Jeg er helt enig – de er virkelig gode. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    MUMS de er gode!!!!!!! Har forsøgt at rulle et par stykker i lakrids pulver og i tørret hindbær, glæder mig til at smage!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephaniebak

      Tak Charlotte. 🙂 Uhmm, det lyder også lækkert. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekage med olivenolie og himalayasalt