"Hvad er det for en rød plet Baldur har i panden"?

5 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg fødte

At man får baby direkte i armene i samme bevægelse, som den kommer ud

Jeg blev sgu ærligt talt en smule overrasket og spurgte “Er det hende? Er det virkelig min baby?!” Jeg tror nu også, at jeg var en smule omtåget og ikke havde fået nok ilt til hjernen, første gang jeg fødte, da jeg havde misforstået konceptet en smule, og troede man skulle presse med ansigtet. Min pressefase med Elva varede knap to timer og hun sad fast i 45 minutter. Jeg havde presset så meget, at alt som i ALT i min krop gjorde ondt i dagene efter, og jeg havde blodsprængninger i ansigt og øjne – og sløret syn på det ene øje i de efterfølgende dage. Måske jeg skulle skrive mine fødselsberetninger i et andet indlæg, hvis der er interesse for det?!

Hvad efterveer er

Efterveer er veer, som trækker livmoderen sammen efter fødslen. Det giver jo meget god mening, men det var der bare ikke rigtigt nogen, der havde fortalt mig. Mine kom altid, når jeg ammede, og med Elva var de som en slags menstruationssmerter, men med Baldur var de som endnu en fødsel. Hold nu mega kæft, de gjorde ondt. Man siger, de bliver værre og værre for hvert barn, man føder. Jeg har stor respekt for min mor, som har født fire børn og min svigermor som har født fem. :O

Amning er hårdt arbejde

Det kommer ikke nødvendig af sig selv. For mig (og mange andre) var det hårdt arbejde. I hvert fald med Elva. Elvas kæber var ikke super stærke, fordi hun var lidt tidligt på den, så vi kørte “triple feeding”, som kort fortalt går ud på, at jeg først malkede ud, så lagde jeg Elva til (og brugte suttebrik om nødvendigt), hvor vi så først øvede os på at amme, hvorefter sygeplejersken lagde en lille slange ved siden af min brystvorte, hvorfra min modermælk, som jeg havde malket ud med en maskine, blev givet til hende. At amme hende på den måde tog hurtigt en time. Derefter skulle der malkes ud til næste gang og det skulle gøres hver tredje påbegyndt time. I døgndrift. Det betød, at jeg stort set ikke sov et minut de første dage. Det var vanvittigt hårdt, men for mig var det det hele værd, da det var et stort ønske for mig at amme. Jeg fuldammede begge mine børn til de var seks måneder gamle og da de var ni måneder gamle, valgte de selv brystet fra. Husk i øvrigt, at man ikke er en dårlig mor, hvis amning ikke er et ønske eller lykkes. <3

Man er på en mental rutschebanetur i tiden efter en fødsel

I tiden efter en fødsel er ens hormoner ude af balance og ens liv har ændret sig radikalt. Jeg følte alt den første tid som nybagt mor; lykke, kærlighed, forelskelse, angst, paranoia og alle andre følelser i verden. Det ene øjeblik elskede jeg at være mor og det næste, var jeg slet ikke var klar til at være nogens mor.

“Store Tudedag”

På omkring tredjedagen efter mine fødsler græd jeg hele dagen. Jeg kunne ikke forklare hvorfor og ingen eller intet kunne stoppe det. Jeg kan huske, jordmoderen sagde til mig, at hun ville ønske, at alle vi nybagte mødre, kunne se hinanden på netop denne dag, da det åbenbart er en helt normal og hormonel ting at gå igennem.

Én ting som jeg er sikker på, Kasper gerne ville have vidst, inden jeg fødte:

At min pressefase straks fik ham til at tro, han skulle skide. 😀

For nogle uger siden, spurgte jeg jer på de sociale medier, om I havde nogle gode råd til kommende fødende. Ikke skrækhistorier og andet ubrugeligt, men ting, som I, ligesom jeg, ville ønske I havde vidst. I var helt vildt mange, som gav jeres besyv med, så derfor kører jeg “fødselstema” her på bloggen i denne uge. I morgen kan du læse første uddrag af alle jeres kommentarer og gode råd til kommende fødende – fra kvinder (og enkelte mænd), som faktisk har født eller været med til en fødsel.

2 kommentarer

  • Sara

    Jeg synes det er forkert at påstå, at mødre der fra starten fravælger amning ( gad vide hvad er deres argument, der er der altid mange gode “ rationelle”argumenter fra voksne til voksne, men det kan barnet ikke gør noget for) slipper for betegnelsen “dårlig mor” Det er barnets ret at amme, ligesom det er barnets ret at blive elsket selvom livet er besværlig, der er utallige videnskabelige beviser for, at amning er den bedste ernæring man kan give sit barn, udover knytte stærkere bånd mellem mor og barn. Mødrene der bevidst fravælger amning fra starten, uden overhovedet at at prøvet at sætte sig ind i det, har i min verden, et dybt kynisk og selvcentreret sind, og ingen tør sige det højt! det er at sætte sin egen ego i centrum og sin egen behov først, før barnet. At være gravid og føde et barn og ikke mindst ernære den med både føde og kærlighed er ikke en nem opgave, man skal sætte sig ind i et empatisk liv, hvor man konstant lærer at udfordre sig selv, transformere sig selv, for barnets skyld og trivsel, før man vil overhovedet få børn, jeg ville sige endda arbejde med terapi med sig selv og få løst de neurotisk knuder som ikke er blevet løst i livet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Min pressefase havde er forløb der minder om. Jeg lignede en der var blevet tæsket af en bokser, så dobbelt i flere dage og kunne ikke gå rundt uden solbriller på fordi jeg skræmte børn og sarte sjæle. Who knew!? Havde aldrig hørt om det før og selv jordemødrene kommenterede på mit udseende. Først nu da jeg læser dit indlæg tænker jeg: pressede jeg simpelthen forkert?! Kan man undgå at presse med ansigtet…😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hvad er det for en rød plet Baldur har i panden"?