Gode råd til kommende fødende del 1

Gode råd til kommende fødende del 2

Jeg kører fødsels-tema i denne uge – se også “5 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg fødte“, “Test: Er du en dårlig mor?” og “Gode råd til kommende fødende del 1“.

Det er svært at forberede sig på noget, man ikke ved, hvad er. På billedet længere nede, var jeg netop vågnet ved, at vandet var gået. Jeg var ikke sådan rigtigt forberedt. Dels fordi det skete 22 dage før tid, dels fordi jeg altid er sådan lidt en “ja ja, vi når det nok-type”, men også fordi det er pisse svært at forberede sig på noget, man ikke ved, hvad er. 🤷‍♀️
Jeg har samlet jeres gode råd og de ting, som I gerne ville have vidst, før I fødte herunder:

(se i øvrigt også “Gode råd til kommende fødende del 1” og “5 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg fødte”).

Mit råd er at huske at ‘veen er din ven’ – denne sætning gentog jeg inde i mig selv mens jeg trak vejret dybt og lod min krop gøre det den skulle. Dette gjorde jeg arbejdede med veen og aldrig imod den og holdt mig målet for øje hele tiden. Hver ve er skridt tættere på at møde din øjesten♥️ Jeg havde en fantastisk fødsel! Og jeg glæder mig for vildt til at opleve det en gang til en dag😍 Men ville jeg gerne ha’ haft nogen havde fortalt mig hvor udfordrende det kan være at få amningen igang og at man kan redde sig både svamp på brysterne og brystbetændelse. Av!😭 glæden ved at holde ud, er dog en kæmpe belønning 😃🙏🏼

OMG.. Jeg vil have en baby igen ♥️😍😩 Jeg ville gerne have vidst hvor frygtelig hård en hospitalsbrinks er når man er 181 høj og skal være fastspændt til den i flere timer! At epidural blokader er et FANTATISK ‘rusmiddel’ og at man helst skal føde 36 timer efter vandet er gået! Sidst men ikke mindst måtte nogen godt lige have fortalt mig at hindeløsning gør 🤬 ondt og ikke er til nogen verdens nytte! 😳😅 #hvisbarejeghavdevidst

Helt sikkert og lyt til hvad der blir sagt til en, de er der for at guide dig, og mærk efter om du kan være med i det, jeg lukkede mig fuldstændig inde i den første fødsel med vores datter og havde en lidt udenpå oplevelse som om jeg stod ved siden af og kiggede på, med veer i 18 timer og blev ret sur over de ville have jeg skulle suge luft gennem veerne , det hjalp jo ikke rigtig på noget 😅 blev mere irriteret over og få den mask på . Hvor jeg i den anden fødsel af vores søn tog lige knap 6 timer og der sad jeg på fødselstuens toilet for det meste , det lyder sikkert underligt men følte at den position ved og sidde på et toilet fik mig til og slappe bedre af mellem veerne og der sad jeg faktisk til inden jeg blev bedt om at ligge mig op i sengen for at måtte gå igang med at presse . Har ikke i nogle af mine fødsler synes det var nemt og føde liggende på ryggen , tyngdekraften har været til ret stor hjælp for mig 😊💪🏻 og det med og være i bevægelse , det vidste jeg ikke ved min første fødsel

Jeg var med, da min ældste datter fødte hendes første søn. Et af de gode råd jordmødrene gav hende var, at hun skulle fokusere på at slappe af i ansigtet. Og det gjorde hun – så meget, at man kom i tvivl om hun sov under udvidelsesveerne 😅. Kroppen fik i den grad lov til at arbejde og hun havde en super fødsel, der varede under 4 timer. Vild oplevelse ❤️

Jeg ville gerne have vidst, at jeg ikke længere var i kontrol, men at min urgamle krop fulgte sit eget instinkt og selv bestemte. For en kontrolfreak var det en hård oplevelse første gang. Og så at du ikke SKAL føde liggende på ryggen. Min første og sidste fødsel foregik begge liggende på siden. Det var godt for mig 😊

Min jordemoder i konsultationen sagde det ville føles som at skide en ananas og ærligt, der i pressefasen føltes det faktisk lidt sådan @stephaniefisker 😂😂🤷🏼‍♀️ Bortset fra det (😂😂) så var det den vildeste følelse selv at tage imod vores barn, som vi først dér så var en pige💜😭

Det bedste råd jeg fik var fra den jordemor jeg var i konsultation hos som sagde at jeg kun måtte presse når der var en presse ve. Ellers ville man måske flække dernede. Under min fødsel var der en anden jordemor der blev ved med at råbe pres. Men jeg ville ikke når jeg ikke kunne føle det. Det er nu snart 18 år siden og jeg fødte en datter på 4970 g og 57 cm uden en skramme dernede🙈 min jordemor fra konsultationen kom ind under min fødsel og hun var så stolt💪🏻 det er det bedste råd nogensinde 😍 gav det også til en veninden som havde samme held som mig😊

Jeg fik at vide at man ikke var i tvivl når man havde veer, men jeg anede ikke jeg havde veer. Så ville gerne havde vidst at der føltes som om man havde enormt meget luft i maven. Så kan jeg virkelig anbefale de knibeøvelser for efter fødslen tissede jeg en del hver gang jeg Grinende i flere måneder, SÅ LAV DEM FOR GUD SKYLD 😂

Jeg fik også at vide at man ville elske den lille helt vildt og det gjorde jeg ikke! Jeg syntes han var sød og jeg var glad, men kærligheden kom stille og roligt dag for dag og nu er min søn mit et og alt ❤️

Ville gerne have vidst jeg kunne have fået smertestillende.😂 troede bare man måtte lide.

Jeg ville ønske, at jeg havde vidst hvor pisse ondt det gør at amme, og at det er okay, at man er nødt til at opgive at amme pga manglende mælk/næring i stedet for at I begge lider i flere uger. Og at det er okay, at man ikke har den totale lykke/kærligheds følelse med det samme. Jeg synes mere, at det var surrealistisk at ligge der med et barn, der lige var kommet ud af mig. Imens at faren står og græder af glæde. Og at det er helt okay at spørge om hjælp i forbindelse med en fødselsdepression – hvis man altså har indset, at det er derfor, at man har det, som man har det.

Fokuspunkter til under veerne. Gardinet med farvede prikker på var fantastiske, for når veen kom tænkte og fokuserede jeg kun på den pink prik og intet andet. Inde i mit hovede beskrev jeg den igen og igen og fastholdt blikket kun på den lille prik. Det virkede her i hvert fald, jeg kom i kontrol – da pressefasen begyndte, not so much, men der lod jeg kroppen gøre sit arbejde med hjælp fra Jordemoderen. Det var en fantastisk fødsel til trods for jeg blev sat igang 14 dage over tid, med medicin, og fødte 4,2 kg basse. Mit råd er mest til dem som går over tid, vær ikke bange for medicinen og dont Google the shit out of it inden 🤣🤦🏼‍♀️

Hvis din mand/kæreste skal med, så forsøg at snak jeres ønsker og forestillinger igennem inden. (Der kan selvfølgelig ske 1000 ting, så det ikke bliver som ønsket) men for os betød det at vi stort set klarede fødsel selv. Jordemoderen var der egentlig bare for en sikkerheds skyld og var først rigtig aktiv i det sidste kvarter. 😍 fantastisk fødsel, tænker tilbage på den med sommerfugle i maven. 🌞

For mig var disse de bedste råd jeg fik:
Skriv en liste til din jordemoder, så hun ved hvad du ønsker – og så kan I sammen tilstræbe at lykkes med nogle af punkterne (vil du gerne i vand?, hvad er dine ønske om smertestillende?, hvem skal tage imod barnet?, ønsker du musik på stuen?, skal jordemoderen være tæt på hele tiden, eller ønsker man at være selv en del?, osv). Og hav tillid til din jordemoders intuition (hvis I har en god kontakt). Og er man typen der, som jeg, er glad for at forberede sig på det ukendte, så tag et kursus eller øv selv nogle vejrtræknings- og afspændningsøvelser, for så har man nogle værktøjer at gribe ud efter. Det er ikke sikkert at de tager smerten fra dig og måske virker det ikke for netop dig, men så føler man i det mindste at man kan gøre et eller andet selv, og det mindskede i hvert fald min følelse af, at fødslen bare stak af, uden at jeg havde hovedet med i den ☺️ Og så tag billeder ❤️ Man kan altid sortere og slette bagefter, og for mig hjalp de til at jeg bagefter mentalt kunne gennemarbejde forløbet, som godt kan blive lidt tåget når man er i fødsel 🤪 Og så synes jeg det er nice at se billeder fra en SÅ vild, sej, hård og storslået oplevelse!

Mit bedste råd: Lyt til dig selv og din krop – ring når du føler, at du har brug for at komme på sygehuset og lad dig ikke holde tilbage af JM & Sygeplejersker, som synes du skal trække den.

Mit bedste råd 🌱
forberedelse.
Ikke den trælse slags, jeg gjorde det at jeg lyttede til alle de dejlige fødsels beretning der er og frabedte mig alle de andre historier.
Jeg læste også op på hvad min krop skulle igennem, så da vandet gik og veerne efterfølgende kom vidste jeg 110% hvad der skete i min krop.
Det gav mig den vildeste ro under hele forløbet.
På intet tidspunkt var jeg i panik eller bange. ❤️

Fortsættes med “Gode råd til kommende fødende del 3” i morgen…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til kommende fødende del 1