Gode råd til kommende fødende del 2

Gode råd til kommende fødende del 3

Jeg kører fødsels-tema i denne uge – se også: “5 ting jeg gerne ville have vidst, inden jeg fødte“, “Test: Er du en dårlig mor?” og “Gode råd til kommende fødende del 1“.

To måneder før jeg fødte Baldur, skrev Kasper kontrakt med Brøndby og vi flyttede fra Århus til København sådan mere eller mindre “over night”.  Det kan du læse mere om her:
Det første år som fodboldkone til en brøndbyspiller – og om at føde “til tiden

Jeg er i et ægteskab, hvor jeg ved, at fodbolden kommer før alt andet.
Jeg ved, Kaspers profession kræver meget mere, end hvad der sker inden for rammerne af en fodboldbane.
Jeg ved, jeg har natteræset med vores børn, og at jeg i perioder trækker det helt store læs på hjemmefronten.
Jeg ved, det er bedst, at jeg føder vores børn på fridage og i landsholdspauser.
Ja, det har jeg gjort – og jeg forstår sgu faktisk ikke, hvorfor der endnu ikke er lavet en Fenerbache-hyldest til mig. 😀
Jeg ved også, at min mand har brug for, at jeg forstår, at han tager til træning samme morgen, som vores søn blev født – selvom jeg nu tror, en enkelt barselsdag på Baldurs aller første fødselsdag havde været okay…

Jeg supplerer lige til bunken af gode fødsels-råd… Du skal eddermame have en god grund (eller en forstående kone), hvis din kone føder klokken 01 om natten, og du klokken 8.00 den efterfølgende morgen, kysser din søn for sådan ca. anden gang i hans liv, kysser din kone (som lidt fornærmet vender kinden til – argh, men der er grænser for HVOR forstående, man kan være) og siger: “Hej hej skat, tager du den ikke lige herfra – jeg smutter lige ud og spiller lidt bold”.

Nå, men her kommer de sidste af jeres gode råd:

Helt klart at være rolig til trods for smerten og arbejde med kroppen. Hvis man er bange forinden fødslen så find kurser eller forbered dig på en anden måde så du mindsker din frygt inden. Og vejrtrækning 👍🏼 find en god rytme med vejrtrækning og gå ind i dig selv med den. Og så fik jeg et chok da jeg fik efterveer efter min første fødsel. Jeg havde aldrig nogensinde hørt om det før og de var SÅ smertefulde 😱 det ville jeg godt have vidst. Og masser af varme klude og massage på lænden 👍🏼 jeg ville også ønske jeg havde billeder af min fødsel, under og timerne lige efter. Det tænker man ikke på i situationen.

Mine bedste råd : forberedelse, forberedelse og mere forberedelse.
Først ved min 3. Fødsel tog jeg et privat fødselsforberedelseskursus. Jeg ville ønske, at jeg havde taget det allerede ved 1. graviditet. Så absolut alle pengene værd og mere til. ❤️
Et andet råd: tag billeder undervejs. Altså få din partner til det, naturligvis. 😏 Det ville jeg ønske, vi havde gjort ved 1. Og 2. Fødsel.

Jeg ville ønske at jeg havde vidst, at det er okay at 💩 når man når til presse fasen! Jeg turde ikke presse ordentlig med den første, så hun måtte tages med kop til sidst. Jeg var simpelthen så bange for at komme til at skide! Så naturligt når man trykker sådan, så kommer der altså 💩😂

Mit bedste råd, som sikkert er skrevet i en af de mange beskeder, er at man skal huske på, at det er ens egen fødsel! Jordemoderen er der for at hjælpe og assistere, men hun skal først bestemme i så fald det begynder at blive farligt for mor eller barn. Indtil da er det den fødende der bestemmer hvordan fødslen skal foregå.

Mit bedste råd: Vejrtrækning, vejrtrækning og vejrtrækning – det er det aller vigtigste og med til at lette hele processen så man kan være i sine veer. Jeg har døjet meget med frygtelige mavekramper inden jeg fandt ud af at jeg ikke kunne tåle laktose og den øvelse det har givet mig at være i dem med min vejrtrækning var guld værd! Derudover at føde i vand, da det er med til at blødgøre og lindre 🤩

Mit bedste råd er, at nyde fødslen fra start til slut. Hvert minut. Uanset hvilken oplevelse det bliver – så glemmer man det så hurtigt bagefter, og selvom det kan være hårdt og voldsomt at føde, så er det den smukkeste og største ting at opleve at blive nogens mor ♥️ Jeg havde en meget kompliceret fødsel og måtte alle skrækscenarier igennem, men jeg fik den største gave ud af det – og den oplevelse vil jeg aldrig glemme.

Jeg har ikke nogen råd 🤷🏼‍♀️ Tingene går ikke altid som planlagt alligevel. Min latentefase tog to døgn. Mine veer blev aldrig regelmæssige, så da jeg tog på fødegangen, for at få noget smertestillende, gik det pludseligt stærkt. Halvanden time efter ankomst, blev min datter taget med sugekop på anden presseve. Smertestillende fik jeg aldrig noget af, så det var slet ikke som jeg havde forestillet mig 🙂

Jeg fødte også før tid og det gik meget hurtigt, så jeg nåede ikke at opfatte hvad der egentlig skete, så gode råd har jeg ikke nogen af, MEN! Jeg ville gerne have vidst at efterveer gør PISSE ondt og fortsætter i et døgns tid! Og så ville jeg gerne have nået at forberede mig mere.. (nåede ikke fødselsforberedelse)

1) Hvis jeg skulle have forberedt mig bedre på fødslen, ville jeg gerne have gået til noget smertefri fødsel inden og øvet noget vejrtrækning. For vejrtrækningen gør bare rigtig meget.
2) Jeg var vild med bistik som smertelindring, men hvis du ikke er vild med nåle, så findes der også chiliplastre.
3) Og kvinde: hvis du brister og det bliver ved med at gøre ondt ved fx samleje, så få en tid ved gynækolog. Hellere en gang for meget end for lidt. For det er ikke acceptabelt for resten af livet.
4) Det, jeg husker fra fødselsforberedelse, er en jordemoder, der siger: tal ikke om at gå fra hinanden de første 2 år – for kommer I først igennem dem, så skal I nok klare den.

Det er noget mere efter selv fødslen – da jeg egentlig har været heldig med begge mine. Men hvor meget det svier når man skal tisse efter fødslen. Det var jeg meget uforberedt på.

Denne er mere efter fødslen, men det gør jo skide ondt når man starter med at amme 😣 kan godt være det bare var mig der var dum og naiv, men tænkte man ligger da bare baby til og så køre det😄 jeg blev klogere!

Ved fødsel nummer 2 var jeg bedre til at fokusere på vejrtrækningen og til nummer 3 var jeg så fokuseret at jeg nærmest kunne snåblunde under veerne.
Så mit råd er at have fokus på lange dybe vejrtrækninger det er faktisk smertelindrende.

Jeg tror de vigtigste råd er at være omstillingsparat, alt kan ske til en fødsel❤️
Og så tror jeg det er en god ide at finde ud af hvad man ønsker, vil man føde i vand, have smertelindring og evt hvad?
Vil man have en sen afnavling, vil man selv tage imod mm.
Men vigtigst et altså at alt kan ske og uanset ønsker så er det ikke alt der går som ønsket.

1. Jeg gad godt havde haft afvide jordemoderen stikker en finger i røven på dig hvis man er blevet syet 🤣for at sikre man ikke har syet for langt.
2. At føde i vand er fantastisk og muligheden for selv at tage imod er der. Det er en fantastik oplevelse. (Fødsel 2)

Første gang var min ‘bedste’ fødsel, jeg fulgte ligesom bare med lyttede til min krop, holdt fast i at smertestillende ikke var for mig – og det var en lang men fin oplevelse.

Jeg ville godt havde vist at man faktisk kan åbne sig på plukveer, så havde jeg måske nået OUH og ikke født hen over toilettet! Det er nu 16 år siden men husker det som var det igår❤️

At vandet ikke går som på film.
Gik på toilet(skulle tisse) og mens jeg sidder der gik vandet. Tænkte godt nok at det var meget jeg skulle tisse, men der kom altså ikke bare et PLASK som på film.

Det gjorde der ved mig 🙈

Jeg har et unyttigt råd .. hvis man fik nummer 2 først, var alt meget lettere .. den gamle bedstemor😊

At igangsættelse er et valg og ikke noget hospitalet skal bestemme (jeg valgte hjemmefødsel 3 gang 🙏🏻)
Desuden kan det forårsage flere komplikationer. En fødsel tager den tid, den nu tager.
Hvor følsom man kan blive i tiden efter og hvor vigtigt det er med ro. Så begræns evt besøg og ivrige folk, det vil se baby.

Rolig vejrtrækning gjorde en verden til forskel i min anden fødsel. Og så er det virkelig smertestillende og beroligende når veerne bare raser ind over en😊
At man skal stole på at kroppen godt kan.

At når man tror man pludselig har fået ekstremt hård mave, og at den Lort der er på vej ud faktisk er et barn. Jeg var pludselig blevet bange for at gå på toilet 🤣🤪😩

Jeg gad virkelig godt, at en havde fortalt mig om EFTERVEER 😱
Måske jeg bare har glemt at nogen har fortalt det? 🤔🤭 der er jo så mange ‘informationer’!
Første gang mærkede jeg ikke til dem, og derfor var jeg slet ikke forberedt på dem 2. Gang. Det var værre end selve fødslen (som ellers i sig selv var ret hård 2. Gang)..
Det er nogle skønne unger du har! 💜💙

Mit bedste råd er at se veerne, ikke som noget ondt og uoverkommeligt men noget er hjælper en derhen man skal være❤️. Så bliver tingene vendt positivt rundt. Har også født to

For mig var det værste efterveerne, dem ville jeg gerne have hørt om, det første døgn husker jeg med stor gru. Det ville jeg gerne have vidst. 2 fødsel, der første jeg og var hjemme indenfor 4 timer, (kom derind kl 8 og var hjemme lidt i 12 middag)hvilket jeg følte var lidt for hurtigt, det ville også have været rart at vidst, da jeg troede man fik lov at hvile sig 24 timer efter. 😀

At det hjælper vildt meget at komme i badekar og ligge det så længe det er muligt. Det gør dig meget mere blød og meget mindre anspændt.

EFTERVEER, som flere skriver! Jeg troede, jeg var igang med fødsel nr 2 😵

Det, Mette inde fra Skandinavisk Yoga og Meditationscenter i Købmagergade, lærte mig om yoga under fødslen gjorde 2. og 3. gang til fantastiske, rare, afslappede (!) fødsler. Derinde er de nogle gennemførte hippier :-), men hold nu op, hvor det virker. Og så får man også lige prøvet at skylle næse…Første gang var jeg totalt uforberedt på smerten, og blev SÅ glad da en mand i grønt kom og stak mig i rygmarven efter timers venten…Med yoga er man lidt mere herre i eget hus, så at sige.

For mig var det en befrielse at have talt så meget med jordemor om hvordan jeg gerne ville have det, samt at hun havde skrevet det hele detaljeret ned at jeg fandt tryghed i det. Og så skal man bare lytte til sin egen krop. Jeg havde jo en forestilling om at man skulle ligge på ryggen og presse i bedste hollywood stil men endte med at føde siddende på knæerne i sengen med armene oppe på hovedgærdet der var hævet. Anden gang var en lynfødsel hvor jeg nærmest fødte da jeg svang det ene ben op på briksen

Havde vi vidst at ve-stimulerende piller kunne medføre ve-storm som min hustru havde i alle 8 timer fødseln stod på, så havde vi nok ikke valgt at få det. Det var et mareridt at stå og se på. Det som nok kom mest bag på mig ved fødseln var lugten. Den er meget speciel – ikke nødvendigvis ubehagelig, blot skarp og anderledes end noget jeg har lugtet før. Det er faktisk noget af det jeg husker mest tydeligt.

De siger at der ikk er to fødsler, der er ens, der er jeg et eksempel på det modsatte.

1. Ville godt have kendt til efterveer, hvorfor er der ingen der fortæller om det?! 😱😱
2. At pressetrang føles som om baby vil ud den forkerte vej
3. At moderkagen kan sidde fast. Og så er der ikke den ting, man ikke skal igennem
4. Hvor hård og smertefuld amning kan være. Især de første dage/uger.
5. Store tudedag på 4. Dagen
6. At barnet græder hver gang mor skal til at spise 🙄😉😝

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til kommende fødende del 2