Hvor galt kan det gå?!

7 grunde til, at Kasper er røv-irriterende

Nå, men nu skrev jeg jo et indlægget “I modgang med underskud af overskud” , som indeholdt rigelige mængder flatterende vendinger om Kasper. Der skal jo helst være balance i tingene og af dén grund – og fordi jeg holder meget af at hygge-svine min mand, får I lige lidt fra den anden boldgade.. og det blev sgu til en liste, da jeg først gik i gang. Jeg kalder den “7 grunde til, at Kasper er røv-irriterende listen”.

7 grunde til, at Kasper er røv-irriterende:

1. Kasper har en umanerlig dårlig vane med at kræve andres (især min) opmærksomhed og så ellers bare skide den  et stykke, når han får den. Eksempelvis kan han kalde ivrigt på mig fra et andet rum og bede mig om at skynde mig at komme ind til ham, fordi han skal fortælle mig noget “helt vildt”. Når jeg så har smidt alt, hvad jeg havde i hænderne og er løbet ind til ham, er han imellemtiden gået i gang med noget andet, har taget en opringning eller lignende og ænser mig ikke et blik.
Andre gange siger han “nej nej nej, har du hørt det om…” og så tager en kæmpe bid af sin mad, som jeg så i spænding kan se ham tygge det næste halve minut.
Det seneste eksempel var i onsdags, hvor min far, Kasper og jeg sad og talte i sofaen, mens noget fodbold kørte i baggrunden. Kasper går i gang med en tilsyneladende. spændende historie, med ordene: “ej har jeg seriøst ikke fortalt jer det – det er helt vildt.. det var…” Min far og jeg sidder og stirrer Kasper forventningsfuld i hver af hans tindinger, fordi Kasper i mellemtiden har rettet blikket stift mod fodbolden og er tunet helt ind på det. Og nej.. det var ikke dér, hvor Manchester United scorede på straffespark…

2. Når Kasper bliver begejstret og vil dele sin begejstring med mig, så råber han. Altså bogstaveligt talt råber sin historie til mig, selvom jeg sidder så tæt på ham, at mine mor-hårtotter bliver blæst tilbage.
Når jeg beder ham skrue ned til bare 120 db, siger han “nåå ja” i præcis samme, høje niveau og fortsætter ufortrødent.

3. Mine børn larmer. Meget. Kasper larmer altid mere.

4. Kasper hører ikke børnene om natten. Det kan selvfølgelig hænge sammen med selvpåførte høreskader fra punkt to og tre.. men ikke desto mindre, vågnede han ikke de ca. tre gange på snart tre år, han har haft ansvaret for børnene om natten. Jeg kan sove med ørepropper og alligevel reagere før han gør.

5. Den femte på listen er super aktuel og en relativt ny og irriterende egenskab, Kasper har pålagt sig, efter han er blevet opereret i sin fod. Han beder om kaffe nærmest konstant, men altid først lige når jeg endelig har sat mig ned efter at have spænet rundt og skiftet ble, fodret børn, ryddet op efter dem osv.

6. Når jeg en sjælden gang spørger ind til hans fortid som ung og vild single, har han et autosvar, når svaret i virkeligheden er “ja”. Hvis jeg eksempelvis spørger, om han nogensinde har haft en trekant med to kvinder på henholdvis 25 og 28 år, hvor den ene var lyshåret, den anden havde en kat som hed “Svend” og begge var de i øvrigt fra Sverige, svarer han: “Uhmmm… bom bom bom.. lad mig lige tænke… ved du hvad, det kan jeg faktisk ikke huske”.

7. Kasper og jeg har købt tre lejligheder sammen og det er endnu ikke lykkedes ham at sige “vi har købt”, “vores banklån” eller lignende i første hug en eneste gang. Helt seriøst. Ikke én. Og ja, det er ganske vist også ham, der tjener de fleste penge, bevares.. så på sin vis er der vel en slags sandhed i det, men derfor er det stadig ikke rart – og apropos sandhed, siger jeg jo heller ikke konsekvent “mine børn”. ;D

Har jeg mon også nogle dårlige egenskaber?! Det kan du eddermame bande på, jeg har – og dem er jeg ved at samle i et andet blogindlæg, som nok kommer til at indeholder mange flere punkter end det om Kasper.

 

3 kommentarer

  • Anne

    Mærkelige “hvor-har-jeg-det-hårdt” og “hvor-er-det-synd-for-mig-mon-jeg-overlever” støn og suk, når min kæreste er syg. De er SÅ irriterende. Særligt når man også selv har 40i feber, og to syge unger, som man har været vågen på skift med hele natten…. mens staklen vel at mærke har sovet fra det hele (han vågner nemlig heller ikke, når først mørket bryder frem)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, min kæreste kan heller ikke vågne om natten – jeg kan spille lydbog, tænde lys og hente natmad – han sover som en sten. Bliver forfærdeligt, når vi skal have børn 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg siger ikke at de fleste af de der lyder som min 4-årige søn, meeeeeen… 😂🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor galt kan det gå?!