Sæson premiere på min podcast "Anden til Venstre" med Claus Holm, Mads Christensen og Hans Pilgaard

Jeg er en pleaser

Kasper fisker

“Dét pres, som jeg oplever som fodboldspiller hver eneste dag, er et pres, som du og de fleste mennesker aldrig kommer til at kende til”. – Kasper Fisker, hjemme i stuen 2019.

Det har jeg faktisk stor respekt for og jeg er helt enig. Det er et pres, jeg ikke ville kunne klare. Til gengæld er dét pres, som jeg oplever som forælder, et pres som Kasper aldrig kommer til at kende til.
Kasper aner ikke, hvordan det er ikke at kunne regne med at få sin søvn over længere tid (læs; snart tre år), han aner ikke, hvad det gør ved et menneske at blive vækket kontinuerligt hele natten – og mange nætter i træk.
Jeg formoder hans uvidenhed på dét område også er årsagen til, at han kan finde på helt forundret at spørge: “hvorfor er du så sur”?! i de perioder hvor vores børn er syge, får tænder eller lignende…
Kasper ved heller ikke, hvordan det er at være sammen med sine børn alene en hel weekend – eller en hel dag og nat for den sags skyld. Kasper arbejder jo aller mest i weekenderne og hvis jeg skal noget en weekend, er vi nødt til at tilkalde bedsteforælder-hjælp fra Jylland.
Der er mange ting, som følger med titlen “forælder”, som Kasper “slipper for” og det har jeg for det første vidst fra start og for det andet har jeg det godt med det – for det giver mening for mig og for os.
Det gav eksempelvis mening, at Kasper sov med ørepropper, da vores børn var spæde. Kasper kunne jo alligevel ikke amme og jeg var på barsel, mens Kasper skulle præstere fysisk hver eneste dag – og det gør man unægteligt bedre, når man har fået sin nattesøvn.
Det som dog ærgrer mig ved vores situation er, at Kasper ikke har prøvet, hvordan det er – det sure med det søde – at have børn “fuldtid”. Det ærgrer mig dels fordi jeg forestiller mig, det ville gøre, at han bedre forstod mig og mine følelser, men mest fordi jeg ville ønske det for ham.

Der er mange ting og situationer, som jeg står alene med og der er mange ting “jeg finder mig i”, som andre måske ikke ville. Jeg har da også mødt en kritisk type og en dårlig feminist eller to, som forarget har lagt sine egne følelser på min situation eller ganske enkelt ikke forstår den. Det er både sket før og efter, vi fik børn.
Jeg kan huske en, efter min mening inkompetent, chef-type, som jeg engang havde i en stor virksomhed, som af sine ansatte er kendt for sine mange “interessetimer”, engang kaldte mig “pleaser” og efterfølgende ganske uopfordret tilkendegav sin uforbeholdne mening om mit og Kaspers forhold. Situationen udsprang af, at jeg ønskede at flytte min ferie, da superligaens program – og dermed Kaspers ferie – var blevet rykket. Jeg bad i øvrigt kun om at få rykket ferien ganske få dage og min feries tidsrum passede perfekt for resten af staben, da det var uden for sæson og skolernes ferie.
Min chef mente, at jeg var en pleaser, som føjede Kasper, at jeg burde stå mere fast og at det da lige så godt kunne være Kasper, som tilpassede sin ferie efter mig. Jeg foreslog ikke Kasper at gå til DBU og bede om at få flyttet superliga-programmet, for at det passede med min ferie og jeg var i øvrigt kun ved virksomheden i fem måneder.
Min pointe er, at det er nytteløst at blive fortørnet, fordi andre er det på ens vegne, hvis man ikke selv er det og at det er decideret dumt at skabe et problem, som ikke findes – eller som kun findes hos uanfægtede parter.

Desuden er jeg en pleaser. Jeg trives bedst, når mennesker omkring mig har det godt og jeg vil gå langt for, at det er sådan. Jeg trives bedst i gode steminger, men jeg er ikke berøringsangst i de dårlige og jeg er ikke konfliktsky. Det er nok ikke så meget et aktivt valgt, som det er et behov for at komme derhen, hvor alle har det godt. Det skaber nogle gange nogle akavede stemninger, fordi jeg aldrig “gemmer noget til senere”. Hvis jeg føler noget, så kalder jeg den følelse. Højt. Jeg har det bedst med at tale om alting, fordi det usagte ofte kan skabe misforståelser for mig. Jeg ved, at jeg nogle gange er pisse irriterende, men det ved de fleste heldigvis, at de gerne må sige til mig.

Dagen efter, at Kasper havde skrevet kontrakt med Brøndby (Kasper var allerede flyttet, men det var Elva og jeg ikke endnu), havde jeg en tid hos en jordemoder. Jordemoderen spurgte ind til, hvordan jeg havde det og jeg havde det ikke ret godt. Jeg havde alt for mange plukveer, jeg var i gang med at skrive min kogebog, jeg var presset og pludselig stod jeg helt alene med det hele og vidste at mit liv og min hverdag ville ændre sig radikalt, men uden at vide præcis til hvad. Vi var netop flyttet fra Randers til Århus tre måneder tidligere og nu stod vi overfor endnu en omvæltning og en ny by – langt væk fra vores familie og venner.
Jeg forsøgte at forklare jordemoderen, at Kasper “pludselig” var kørt aftenen inden, fordi han var blevet solgt til Brøndby IF og at han ikke kom hjem igen. Jeg fortalte, at jeg skulle sælge lejligheden i Århus og at vi i øvrigt ikke havde noget fast sted at bo i København. Jordemoderen besvarede min strøm af bekymringer med: “Kan man godt bare handle med mennesker på dén måde”?!

Læs om vores første år i København her: DET FØRSTE ÅR SOM FODBOLDKONE TIL EN BRØNDBYSPILLER – OG OM AT FØDE “TIL TIDEN”

Det er ikke alle mennesker, som forstår mig, os og vores måde at leve og fordele tingene på – og det er også okay – så længe de forstår, at det giver mening for os. For det gør det. Det er den samlede pakke, som gør, at det er det hele værd. Og her mener jeg naturlig Kaspers penge – I am in it for the money. 😀

4 kommentarer

  • Mathilde

    Jeg er helt enig i dit blogpost. Min mand er politimand og jeg oplever hele tiden, at folk ikke forstår, at han ofte ikke kommer med. Det vigtigste er dog, at det fungerer for os som individer og par. Jeg er dog ikke in it for the money – gid det var så vel! :-p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Min mand er direktør og jeg kan genkende ALT hvad dk skriver. Især det med at folk ikke forstår 🤷🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit Tousig

    Hej Stephanie.
    Fantastisk godt skrevet. Følger dig på Instagram 😊 I er en familie der stortrives med 2 fantastiske dejlige børn. Gudskelov bestemmer vi selv hvilken form for familieliv vi vil have. Alt kan ikke planlægges og jeg kan lide din tilgang til de forskellige udfordringer. Jeg syntes du emmer af høj energi. Utroligt hvad du kan nå. Skønt at følge jer😊 Der er altid fordele og ulemper. Men I får det bedste bedste ud af jeres tilværelse. Mvh Berit

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kim jakobsen

    I er sgu bare familie Fisker, og det elsker jeg. En fornøjelse, at læse din blog hver gang, får sgu meget tit, et smil på læben, og bliver i godt humør af det……og jeg endda en mand 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sæson premiere på min podcast "Anden til Venstre" med Claus Holm, Mads Christensen og Hans Pilgaard