Podcast: "Anden til Venstre" med Alice Stadil, som er gift med Christian Stadil

Om at dele ud af sex

Stephanie Fisker

I mandags udgav jeg et podcast afsnit, hvor Alice Stadil, som er gift med Christian Stadil, var min gæst. Alice er super bramfri og ligefrem – og jeg elsker det! Jeg holder mig sjældent selv tilbage, når det kommer til at tale om tabuiserede emner og jeg deler gladeligt ud af mig selv og mit liv. For mig er der stor forskel på, hvad der er personligt og hvad der er privat. Der er dog nok en anelse længere til min grænse for begge dele end for mange andre.
Jeg er ikke nærig med mig selv – og jeg er slet ikke nærig med mig selv overfor Kasper, hvis du forstår sådan en lille en. 😀 Alligevel kunne jeg mærke, at jeg lige skulle mærke efter, om jeg havde lyst til at dele dén information, da jeg optog podcast sammen med Alice.
Alice kom ind på sex-emnet og kom med nogle holdninger og pointer, som jeg er rungende enig i. Hun talte om, vigtigheden af sex i et godt parforhold, intimiteten det bringer med sig og at sex skaber den der “det er noget vi to har sammen-følelse”. Eller flere, hvis man er til den slags. 😀

I første omgang, talte jeg ikke med, fordi jeg lige skulle overveje, om jeg havde lyst til at dele information og tanker om mit sexliv med de mange tusinde mennesker, som lytter til min podcast. Det kunne jeg hurtigt mærke, at det havde jeg. Heller ingen skrupler på dét punkt, for mit vedkommende.
Jeg var dog i tvivl om, hvorvidt Kasper også delte den holdning – og da mit sexliv ofte involverer Kasper, syntes jeg, det var på sin plads, at inddrage ham i beslutningen også.
Jeg besluttede mig for at tale med omkring sex og så spurgte jeg Kasper efterfølgende, om det var okay at udgive det. Jeg bad ham lytte til det og tage stilling til, om det var noget, han ville have ud. Han svarede: “det er fint”, uden at have lyttet til det. Heller ingen skrupler fra hans side. 😀

Så du kan altså lytte til Alices og min holdning til, hvilken betydning sex har for et parforhold i det seneste afsnit af “Anden til Venstre”. Jeg synes, vi kommer med nogle gode pointer. Vi synes eksempelvis ikke, at man kan være sur på sin kæreste, hvis man lige har haft sex. Tænk over det. Det er så meget mindre irriterende at samle sokker op fra gulvet, når de landede der af en god grund.

Lyt til afsnittet her:

 

4 kommentarer

  • Rikke

    Jeg har gået og haft nogle rigtig træls dage. Men så tog jeg mine hovedtelefoner på og gik en lang tur med hunden – og dig og Alice. Det virkede sgu.

    Jeg elsker dine podcasts! Det er så fedt at du kan få folk til at dele på den måde og at de er villige til at fortælle så indgående om deres liv.
    For det rammer virkelig nogle punkter hvor, jeg i hvert fald, tænker at ‘wauw jeg er ikke alene om….’ eller de der gode råd om at tænke mindre og følge hjertet mere.

    Så tak for dig – og det! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Helt enig! Man skal aldrig være nærig, hverken med penge eller sex. Begge dele er vejen til helvede i et parforhold i min verden. (Altså ikke forståes som at jeg skal have dyre gave – hele tiden) 😉 der er stor forskel på privat og personligt, private ting er for mig grænseoverskridende at blive blandet ind i af nogen jeg ikk kender, hvor personlige ting viser hvad den anden investere i samtalen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man kan ikke engang være sur, om så man bankede hovedet ind i radiatoren..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Fisker

      Haha, nej det kan man virkelig ikke. 😁👌

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Podcast: "Anden til Venstre" med Alice Stadil, som er gift med Christian Stadil