Podcast: "Anden til Venstre" med Marck Topgaard, som er gift med Ditte Julie Jensen

Jeg er enebarn med rigtig mange søskende

Stephanie FiskerNu har jeg jo skrevet om, at jeg elsker, at mine børn er så tætte og at det bånd de har, er helt unikt.
Læs også “Mit livs bedste beslutning – at få mine børn tæt på hinanden”.
Elva og Baldur er født med 17 måneders mellemrum, og de er “hel-søskende” – samme mor og far.

Det fik mig til at tænke på, hvad jeg selv kommer fra.
Min mor og far fik mig for 30 år siden og så besluttede de ligesom, at dét resultat ikke behøvede en gentagelse. 😀 Det betyder, at jeg ikke har nogle “hel-søskende”, men det betyder ikke, at jeg ikke har nogle søskende. For dem har jeg mange af. Jeg har fem halve søskende. Tre som jeg deler mor med og to som jeg deler far med. Derudover har jeg to pap-søskende (som jeg er vokset op med), en bonus-søskende, som først blev født, da jeg var voksen og to bonus mere, når man også tæller min fars kærestes børn med, som jeg først mødte i mit voksenliv.

Min mor og far gik vist nok fra hinanden, inden jeg blev to år. Min erindring om mit liv som to-årig, er, som mange andres, ret sparsom. Min mor mødte en mand, som hun giftede sig og fik et sæt pseudotvillinger med.
Min far fik også to børn med en kvinde, som han levede sammen med hele min barndom.
Jeg har altid boet mest hos min mor og været “weekend-barn”, som altid var velkommen på alle andre tidspunkter også, hos min far.
Da jeg var 10 år gammel, blev min mor skilt fra mine søskendes far og vi flyttede efterfølgende sammen en mand, som blev min papfar – en tredje forælder for mig. Han havde to piger fra et tidligere forhold og den ældste af dem er Cille, som er min søster helt ind til benet, selvom der intet blod er mellem os. Ikke udover dét, som vi selv blandede, da vi ikke længere gad at høre på den slags fjollede argumenter for, om vi var “ægte søskende”.
Cille var syv år og jeg var 10, da vi blev søstre – og hun er dét menneske, som jeg har været tættest med i længst tid. Jo jo, eksempelvis Kasper er da også tæt på mig, bevares.. men Cille og jeg har ligesom bare et tætheds-forspring på mange år og dén, tætheden forståes, er eller bliver aldrig brudt, så det er ret umuligt for nogen at konkurrere med.
For et stykke tid siden, mødte jeg en fælles ven i Århus, som, mens jeg var ved at fortælle ham noget, afbrød mig og sagde: “Det er vildt, så meget du og Cille minder om hinanden”. Det får vi tit at vide. Det sker som regel, når nogen kender én af os og møder den anden for første gang – men først når dén af os, de ikke kender, åbner munden og begynder at tale. Det er vist dér den helt store lighed ligger. Vi taler ens og vores stemmer skulle angiveligt minde ret meget om hinanden. Der er vist også noget med vores mimik og vores holdninger – sidstnævnte både i fysisk og overført forstand.

Min pointe er, at man ikke behøver have samme forældre, have 17 måneder imellem sig eller have kendt hinanden siden man blev født for at være søskende.

Min mor og papfar levede sammen i 12 år og fik også et barn sammen, så vi var altså seks børn, som voksede op sammen, når ikke vi var hos vores andre respektive forældre.
Da min mor og papfar blev skilt, fik min papfar endnu et barn med en vidunderlig kvinde, som ser og behandler alle os sammenførte “børn” som søskende til sit – præcis som vi også selv gør.
Jeg er altså derfor enten enebarn eller har en helvedes masse søskende – alt efter hvordan man tæller.
Jeg tæller med hjertet i dén forstand.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Podcast: "Anden til Venstre" med Marck Topgaard, som er gift med Ditte Julie Jensen