Anden til Venstre med Line Hoffmeyer (forlovet med komikeren Lasse Rimmer) del 2

Tre ting, jeg har fået et mere afslappet forhold til, efter jeg har fået børn

Stephanie fisker

Reklame for BilkaToGo

Der er mange ting, som ændrer sig, når man får børn. Tro det eller lad være, men det ændrer ligesom noget, at man pludselig ikke længere er den vigtigste i sit eget liv.
Nogle ændringer er mere tvungne end andre. For eksempel har min holdning til nattesøvn som sådan ikke ændret sig. Jeg synes stadig, det er en super ting, som jeg godt gad have minimum otte timer i streg af hver eneste nat.
Det er mere mine børn, som synes, at det er noget overvurderet pjat.

Min liste over tre ting, jeg har fået et mere afslappet forhold til, efter jeg har fået børn, indeholder to ting, som har gjort mig liv federe og én, som jeg godt kunne have været foruden…

1. Min krop.
Jeg havde det også godt i egen krop, før jeg fik børn. Det er jo noget, jeg har “arbejdet” med – både sådan i overført forstand, fordi det ikke altid har været sådan, men også helt bogstavligt via mit arbejde som kostvejleder. Mit fokus – også som kostvejleder – er, at få et afslappet forhold til mad og til sin krop – og fokusere på hvor fucking sej kroppen er. For det er den! Jeg er kun blevet endnu mere imponeret over menneskekroppen – særligt kvindekroppen – efter jeg har fået børn. Ja, nu ophøjer og favoriserer jeg måske nok kvindekroppen, men så vidt jeg ved, er det stadig kun kvindekroppen, som kan brygge og føde børn – og det er eddermame sejt. Jeg synes, vi skylder os selv at rose vores kroppe for dén præstation, i stedet for at skælde den ud over strækmærker eller andet.
Det betyder i øvrigt ikke, at jeg ikke er forfængelig og gerne vil se pæn ud.. for det er jeg – og det vil jeg gerne. Jeg siger bare, at jeg har meget nemmere ved at elske min krop, når jeg tænker på dens historie. Jeg er eksempelvis faktisk glad for mine ar fra min operation, hvor jeg fik fjernet den ene af mine æggeledere, da jeg var gravid uden for livmoderen (det kan du læse mere her: “Når graviditeten går galt“). Det var en voldsom og smertefuld oplevelse – både fysisk og mentalt, men det er en del af min historie og min vej til at få lige præcis de børn, jeg har. Jeg blev gravid med Baldur tre uger efter operationen – og hvis min krop ikke fortjener en mindre klapsalve for dét, så ved jeg sgu ikke, hvad der gør.

2. Fælles toiletbesøg.
Ja, det er så også en af de mere tvungne ting, som jeg har fået det mere afslappet med, efter jeg fik børn – at være flere om at gå på toilet. Det var ellers en ting, som jeg foretrak at gøre ganske for mig selv før i tiden, men Elva og Baldur synes, at jeg skal tage en slapper på dén front. Det er, i følge dem, klart fedest, at det er en fælles-ting.

3. At gøre livet nemmere for mig selv.
Det lyder jo lidt som en no-brainer  – og noget, som man altid burde have et afslappet forhold til – men det var det virkelig ikke for mig før i tiden. Det var som om, jeg så en direkte kobling mellem besvær og kvalitet.
Jeg holder meget af at have gæster og kræse om dem og maden, som jeg serverer for dem.
Hvis jeg har tid til det, synes jeg, det er skønt at nørde mig frem til den helt perfekte pizzadej og servere en syv retters menu i form af forskellige pizzaer. Efter at jeg har fået børn, er det bare sjældent, at jeg har tid til at sætte en hel dag af til at handle ind, forberede, lave mad osv.
Før i tiden susede jeg rundt til diverse supermarkeder for at få den helt rigtige, økologiske basilikum.
Det var ganske enkelt umuligt for mig at gå på kompromis.. så hellere gå på kompromis med hele oplevelsen, når jeg havde stresset rundt hele dagen, var blevet forsinket og irriteret. Åndssvagt, jeg ved det.

Jeg har dog heldigvis fundet ud af, at det ikke behøver at være en dårlig ting at vælge de nemme løsninger. BilkaToGO er en af de løsninger, som gør min hverdag nemmere – uden at jeg går på kompromis med kvalitet, økologi eller andre ting, som jeg har en holdning til.
Nå jeg bestiller inden klokken 10, kan jeg hente mine varer i nærmeste Bilka drive in allerede samme dag fra klokken 14. Bilka sørger for at pakke deres mest friske varer – og de har et stort udvalg af økologiske varer, som de i øvrigt kører 25% rabat den 2. søndag i hver måned. Jeg går altid mest efter de økologiske varer, så jeg synes, det er skønt, at jeg nemt kan samle deres mange, økologiske varer ved hjælp af en filtrering i BilkaToGo app’en eller på hjemmesiden – og så synes jeg naturligvis, at det er skønt at spare penge på dem samtidig. 🙂

Bilka

I en hverdag med to små børn, er det virkelig dejligt at gøre de store indkøb til hele ugen til en rolig og hyggelig ting, som kan klares fra sofaen i stedet for i ulvetimen med to trætte børn i klapvognen.. eller hængende i hylderne.. eller skrigende på gulvet. Folk med børn ved, hvordan det kan være. Og det er også virkelig rart at slippe for at bære tunge indkøbsposer hjem. Jeg behøver ikke engang gå ud af bilen, for de venlige Bilka-medarbejdere fylder gladeligt mit baggagerum med alle indkøbsposerne. Det er sgu smart!
Når jeg bruger BilkatoGo app’en, kan jeg i øvrigt oprette en personlig indkøbsliste, så jeg nemt kan finde, de varer jeg ofte bestiller. Jeg siger ikke, jeg ellers ofte var sådan én, som kom hjem uden de vigtige ting. Jeg siger bare, at jeg ofte måtte gå to gange. 😀

Elva og Baldur holder meget af at få lov til at vælge en valgfri ting fra BilkaToGo. På dén måde bliver det en sjov ting, at de må vælge en ting hver – frem for at jeg skal sige nej til hundredevis af ting gennem supermarkedet.
Sidst valgte Elva en mango og Baldur valgte bananer. De kom dog i tanke om, at de også havde lyst til oliven, så dét mente de, skulle være mit valg. 😀
Man slipper ikke helt for plageri eller snedige tricks ved at bruge BilkaToGo, men det er sgu nemmere at håndtere fra sofaen på et godt tidspunkt, end det er i et fyldt supermarked i ulvetimen. 😀

Du kan tjekke BilkatoGo ud lige HER. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anden til Venstre med Line Hoffmeyer (forlovet med komikeren Lasse Rimmer) del 2