Bagt grød med jordbær og kokos

Tip til de morgentravle: Den kan sagtens forberedes dagen inden, sættes på køl natten over og så bare varmes og morgenen – så er den pludselig også en super hverdagsmorgenmad. 🙂

BAGT GRØD MED JORDBÆR OG KOKOS:
(4-6 personer)
– 3 dl jordbær (fint med frosne)
– 3 dl havregryn
– 1 dl fint kokosmel
– 5 dl mandelmælk
– 2 æg
– revet citronskal fra 1 øko citron
– 1 tsk. citronsaft
– 2 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. himalayasalt
– 1 dl hasselnødder
– 1 dl solsikkekerner
– 1/2 dl æblemos
– 1/2 dl kokossukker
– 2 spsk. kokosolie

1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
2. Fordel jordbærrene i en smurt form på ca. 20×25 cm.
3. Bland havregryn, kokosmel, bagepulver, vaniljepulver, citronskal og salt sammen. Drys blandingen udover jordbærrene.
4. Pisk æggene sammen med mandelmælken og citronsaften. Hæld blandingen over havregrynsblandingen i et jævnt lag.
5. Kom hasselnødder, solsikkekerner, æblemos, kokossukker og kokosolie i en skål. Bland det sammen med fingrene. Fordel blandingen som topping.
6. Bag grøden/tærten i ca. 45 min. Den er færdig, når væsken er opsuget og når det ligner en kage med gylden overflade.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.