Bønnepasta med friske figner, feta og serano

YDERST velsmagende efterårs-pastaret med glutenfri, økologisk bønnepasta, som består 100% af sojabønner – og derfor er rige på proteiner og fibre. 🙂

Bønnepasta med figner, feta og serano:
(fire personer)

  • 400 gram bønnepasta tilføj til kurv 
  • 3 friske figner
  • 300 gram god feta
  • 1 squash
  • 150 gram spinat
  • 3 rødløg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 2 spsk. granatæblebalsamico
  • 1 dl pastavand
  • ca. 60 gram seranoskinke
  • en håndfuld pistacienødder
  • krydderurtesalt og friskkværnet peber.

 

  1. Bag seranoskinken ved 200 grader i ca. 15 min.
  2. Kog bønnepastaen som anvist på pakken (5 min.) i krydderurtesaltet vand.
  3. Snit rødløgene, pres hvidløgene og riv squashen på et rivejern og sauter det og spinat i lidt olie på en dyb pande eller i en wok.
  4. Skær fignerne i små både og hak fetaen.
  5. Tilsæt granatæblebalsamicoen og lad det koge op i ca. 30 sek. Tilsæt derefter fetaen og dernæst pastavandet. Lad det blive til en slags sovs inden bønnepastaen vendes deri.
  6. Top med hakket seranoskinke og hakkede pistacienødder.

 

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.