Bønnespaghetti med kylling og svampe i “flødesauce”

BØNNESPAGHETTI MED KYLLING OG SVAMPE I FLØDESAUCE:
– 1 pakke bønnespaghetti
– 250 gram blandede svampe, hakkede
– 500 gram kyllingfilet, skåret i tern
– 2 rødløg, hakket
– 3 fed hvidløg, presset
– 400 gram hytteost (minimum 4%, VIGTIGT ellers skiller det)
– 1 spsk. soja
– et lille bundt persille, hakket
– smag til med himalayasalt og godt med friskkværnet peber
– en lille håndfuld sojaristede pistacienødder (se punkt 2)
– lidt god bacon (eksempelvis den fra Hanegal)
– smagsneutral kokosolie til stegning

1. Blend hytteosten med en stavblender.
2. Rist pistacienødderne på en tør pande ved middel varme til de bliver gyldne. Tilsæt 2 spsk. soja og tag panden af blusset.
3. Kog bønnespaghettien som anvist på pakken.
4. Bag baconen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 10 minutter.
4. Sauter rødløg og hvidløg i nogle minutter og tilsæt derefter svampe og svits dem i et par minutter.
5. Tilsæt kyllingetern og soja.
6. Efter et par minutter tilsættes persillen og derefter den blendede hytteost. Lad det simre nogle minutter og smag til med himalaysalt og friskkværnet peber. Bland det hele sammen med bønnespaghettien til sidst.

Server med bacon og sojaristede pistacienødder. 🙂

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.