Chocolademousse

CHOKOLADEMOUSSE:
– 1 banan
– 1 avocado
– 8 medjool dadler (flere hvis du ønsker en sødere mousse)
– ca. 5-6 spsk. kakaopulver
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
– en knivspids salt
– mindst 1 dl kokosmælk – smag dig frem, og tilføj mere alt efter hvor dominerende, du ønsker den cremede kokossmag skal være. Brug kun den fede del af kokosmælken. Den adskilles bedst, ved at have haft dåsen opbevaret på køl.

Kom alle ingredienser i en skål og blend med en stavblender. Eller giv det hele en tur i din blender.
Done! Så bliver det vist ikke meget nemmere.

Serveringsforslag:
Top med bagte hakkede mandler, friske frugter eller bær, hjemmelavet vaniljeskyr eller lignende.

Tip: Prøv også at komme lidt appelsinsaft og skal i.
Eller prøv en udgave med en god lakridspulver.

Velbekomme og god weekend. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.