Vi vågnede op juleaftensdag – ikke som forlovede – men som “vi skal giftes”, som Kasper kalder det, da han mener, forlovelse er et ungdomsfænomen, som ikke dækker os. Vi skal være sammen for evigt, og det er noget helt andet. 🙂

Igennem vores meget forskellige ophav, blev vi mindet om, at modsætninger mødes.
– Om natten havde vi skrevet til vores forældre – altså Kasper til sin mor og far, som er gift på sølvbryllups tid, og jeg til min mor, min far og min papfar (ingen af dem bor sammen længere). Min mor skrev en lang roman om hvor glad og rørt, hun var blevet. Og fortsatte i øvrigt med den slags lange beskeder hele dagen. 🙂
Min far var som sagt begyndt at græde i Sport Direct, da Kasper havde ringet og spurgt om lov til at fri til mig.
Min papfar skrev at nyheden var hans bedste julegave i år.
Kaspers forældre skrev “OK. Det lyder spændende. Hvor og hvornår?” 😀
Vi er et produkt af vores forældre, og derfor kom ingen af reaktionerne bag på os.

Jeg skrev til min far, om han havde Skype, da vi gerne ville ønske vores familier god jul. Min far er typen der går ‘all in’ på elektronik og udstyr – især hvis de har fjernbetjening.
Hos min far kan alt styres med fjernbetjening. Selv emhætten. Og når man er i en radius af en kilometer fra deres hus, starter det helt stort lysshow på husets yderside. Han er indbegrebet af, at man ikke skal gå ned på udstyr. 🙂 Så da jeg spurgte, om han havde Skype, så han alle tiders mulighed. Skype blev installeret, og vi blev taget imod af en vinkende familie, som havde indfundet sig foran storskærmen, hvor vi var sat på. Med god lyd selvfølgelig. Og bas. Man skal ikke gå ned på bas. 🙂

Kender I det der med, at man går rundt og ved noget, og føler alle kan se det på én? Sådan havde jeg det hele dagen efter Kasper havde friet. Og faktisk var det nok ikke bare en følelse. Man kunne helt sikkert se det på mig, for jeg var ét stort smil. 🙂
Imens jeg dagdrømmede om bryllup og fremtid, og ikke havde fået udrettet meget mere end en masse tanker, havde Kasper – som er den mere praktiske type – hyret sig selv som weddingplanner. Gæsteliste, bordplan og location er på plads!

Efter at have nydt den jamaicanske stemning i et par dage med afslapning, god mad, reggaekoncert og ridning i vandkanten (hvor Kasper var slemt skuffet over at have fået den mindste hest. Det var slet ikke godt for hans ego), tog vi på udflugt til et fantastisk sted som hedder “Blue hole”.
Blue hole er naturens svar på den lækreste swimmingpool med vandfald og klipper som vipper. Oplevelsen med den lille hest, som i øvrigt, efter Kaspers udsagn, både kiggede skummelt og bed ud efter ham – godt nok kun når ingen kiggede – havde virkelig provokeret hans mandighed. Så Kasper kompenserede for ridningens mangel på maskulinitet, ved at gå ned af et vandfald, og hoppe fra en klippe i 12 meters højde.
Efter dét var der igen meget bedre balance mellem os som kommende mand og kone.

P.S Shit, i juni bliver jeg en kone. KONE!! Det lyder bare så kedeligt, og stemmer slet ikke overens med mit selvbillede.
Måske skulle jeg også gøre noget, der kan kompensere for dét?!