Energi/protein bar

ENERGI/PROTEIN BAR:
– 20 bløde dadler (dem i bakker – de er mere saftige end andre dadler, og de står som regel i frugt og grønt afdelingen)
– 50 gram morbær – eller andre tørrede bær som f.eks. tranebær eller rosiner.
– 2 spsk. kokosolie
– 1 dl mandler eller hasselnødder – jeg brugte mandler.
– 50 gram hampeproteinpulver
– 1 dl kokosmel
– 1,5 tsk. lakridspulver – jeg brugte rålakrids fra Urtekram.
Drys: kokosmel.

1. Tag stenene ud af dadlerne.
2. Hak mandlerne og morbærrene fint og kom det derefter i en skål.
3. Tilføj resten af ingredienserne og ælt det hele godt sammen.
4. Læg et stykke bagepapir i bunden af et lille fad og drys et tyndt lag kokosmel henover papiret.
5. Fordel massen ovenpå og pres den godt ned i formen og drys et lag kokosmel ovenpå.
6. Stil fadet i køleskabet i nogle timer og skær massen ud i passende størrelse barer.

Tip: lakridspulveret kan udskiftes med eksempelvis kakao, vanilje, ingefær eller lignende.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.