Glutenfri kanelboller

GLUTENFRI KANELBOLLER:

(ca. 18 stk.)
– 1 liter vand
– 3 spsk. FiberHUSK
– 20 gram gær
– 2 spsk. honning
– Ca. 600-700 gram glutenfri mel (jeg brugte 400 gram groft rismel, 100 gram groft majsmel (majsgryn polenta) og 100 gram quinoa – men jeg vil tro boghvede-,kikærte-, hirse-mel etc. også kan bruges)
– 100 gram solsikkekerner
– 50 gram majsstivelse
– 50 gram sesamfrø
– 100 gram hørfrø
– 50 gram chiafrø – stilles i blød i 1 dl vand
– ca. 100 gram rosiner
– ca. 100 gram grofthakkede mandler
– ca. 100 gram dadler
– 2 tsk. salt
– 2-3 tsk. kardemomme
– 2-3 tsk. kanel

1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og honning.
2. Tilsæt FiberHUSK og rør rundt indtil det bliver en gele-agtig masse.
3. Rør kanel og kardemomme i massen.
4. Tilsæt hørfrø, sesamfrø, knækket boghvede og chiafrø, hvis du har dem med.
5. Tilsæt al mel og rør/ælt dejen godt sammen – den skal være som en tyk grød.
6. Bland/ælt rosinerne og mandlerne i dejen.

7. Dejen hæver tildækket i ca. 30 min. Dyp hænderne i olie (f.eks. oliven- eller kokosolie) og form bollerne og sæt dem på bradepanderne. Lad bollerne hæve ca. 30 min. igen.
8. Bag bollerne ved 250 grader i ca. 25 min. (bages begge bradepander på en gang bruges varmluft).
Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.