Græskar muffins

Min græskar fascination er efterhånden en meget ringe bevaret hemmelighed og da jeg vågnede i dag, havde jeg den vildeste pumpkin craving, hvilket resulterede i disse lækre muffins uden gluten, laktose og raffineret sukker. 

GRÆSKAR MUFFINS:
(ca.12 stk.)
– 4 dl havremel – blendede havregryn
– 3 dl græskarpuré – enten fra dåse eller hjemmelavet – se vejledning nederst i opslaget.
– 1 dl æblemos (urtekram)
– 3 æggehvider (1 æggehvide svarer til ca. 4 spsk. flydende æggehvider).
– 1,5 dl sødning – jeg brugte 1 dl sukrin og 1/2 dl kokossukker.
– 2 tsk. kanel
– 1 tsk. stødt ingefær
– 1/2 tsk. stødt muskatnød
– 1/2 tsk. stødt nelliker
– 1 tsk. bagepulver
– 1/2 tsk. natron
– 1/2 tsk. salt

1. Tænd ovnen på 180 grader.
2. Bland alle ingredienserne i en skål og pisk det hele godt sammen.
3. Hæld massen i en muffinsform – enten smurt eller beklædt med papir muffinsforme.
4. Bag dem i ca. 20 min.

Serveringsforslag:
Som de er, med honning, med hakkede nødder eller med en glasur af flødeost, honning og lime.

HJEMMELAVET GRÆSKARPURÉ:– Et hokkaido græskar.

1. Vask hokkaido græskaret grundigt.
2. Halver det og fjern kernerne med en ske.
3. Skær græskaret i både.
4. Bag det ved 130 grader varmluft i ca. en time – til de er møre.
5. Lad bådene køle lidt af og fjern skrællen forsigtigt med en kniv – jeg fjernede ikke al skrællen.
6. Blend græskar bådene med en stavblender – tilsæt evt. en smule vand.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.