Havregrynskugler

Havregrynskugler

Havregrynskugler

De her havregrynskugler er svaret, hvis du kunne du tænke dig noget sødt til kaffen, et lille projekt med ungerne eller bare lidt nostalgi til weekenden.

Udover at være super gode, er havregrynskuglerne også fri for hvidt, raffineret sukker og gluten – og også laktose hvis du vælger Naturli’ smørbar i stedet for rigtig smør.

Havregrynskugler

Ca. 20 stk.)

Det skal du bruge:

– 200 gram saftige dadler (dem i bakker – og vægten er efter stenene er fjernet)
– 150 gram havregryn
– 100 gram Naturli’ smørbar eller rigtig, økologisk smør
– 20 gram kakao
– 1/2 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:

1. Kom dadler, smør, kakao og vanilje i en skål og blend det grundigt med en stavblender.
2. Bland det derefter godt med havregrynene (blend ikke)
3. Stil evt. massen på køl i en times tid – så er det nemmerere at rulle den til kugler.
4. Rul kugler af massen og rul eventuelt dine havregrynskugler i havregryn, kakao, kokos eller lignende.

Opbevares på køl.

Velbekomme. 🙂

OBS: Husk du bør vælge glutenfri havregryn, hvis du er allergisk overfor gluten, da almindelig havregryn kan indeholde spor af gluten fra fabrikken de er behandlet på.

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.