Hjemmelavet bounty

Hjemmelavet bounty

Jeg er ikke den første i verden, der er sprunget ud i projekt “hjemmelavet bounty”, men her får I min udgave.
Er du fan af kokos, bør du allerede nu være hoppet i køkkenet.

De er SÅ lækre – og så er de spækket med lækker, sund kokos på forskellige måder.

Bounty:
– Den fede del af en kokosmælk
– 2 spsk. kokosolie
– 2 spsk. kokossukker
– ca. 100 gram revet kokosmel
– Vivani chokolade 75% (sødet med kokossukker) til overtræk

Note:
Jeg kan bedst lide, at kokosmelet ikke er for dominerende, da jeg synes, det kan blive lidt en tør oplevelse. Er man uenig i det, tilsættes lidt mere kokosmel.

1. Smelt kokosmælken i en gryde og tilsæt kokosolien, kokossukkeret og til sidst kokosmelet.
3. Hæld blandingen i en form beklædt med bagepapir, tryk den flad og kom den på køl.
4. Når massen er stivnet, skæres den ud i firkanter.
5. Smelt chokoladen over vandbad og overtræk firkanterne.

Opbevar dine hjemmelavede bounty køl.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.