Alt det, der foregår inde i mit hoved

Stephanie Fisker

Jeg har et spørgsmål til dig…

Jeg har besluttet mig for, at jeg vil tale med en psykolog. Dén beslutning tog jeg for ca. otte år siden, men jeg har ligesom bare ikke lige kunne finde tid i kalenderen.. og alle mulige andre dårlige undskyldninger.
Det har været en stor beslutning for mig – ligesom samtlige andre beslutninger i mit liv. Og dét er i øvrigt en af årsagerne til, at jeg gerne vil tale med en psykolog. Jeg har uhyre svært ved at træffe beslutninger. I en sådan grad, at selv de mindste af slagsen, får lov at fylde alt for meget i mit hoved. Jeg kan bruge 10 minutter i et supermarked på at beslutte, om jeg skal vælge de økologiske, tyske æbler eller de ikke-økologiske danske æbler. Så hvis du ser mig i min lokale Kvickly danse forvirret frem og tilbage i “frugt og grønt”, så ved du nu hvorfor.
Det er ret irriterende og jeg bliver så træt af mig selv, når jeg bruger min tid på dén slags og lader ligegyldige ting fylde på dén måde.

Det som jeg mest ønsker hjælp til er, at jeg gerne vil lære at bekymre mig mindre – og ikke lade mig påvirke af alt. Jeg bekymrer mig om alt! Jeg bekymrer mig om oprigtigt bekymrende ting. Og hvis der ikke lige er nogle af dem, så finder jeg bare nogle andre ting, jeg kan bekymre mig om.
Jeg ved, at jeg har et vidunderligt liv, men jeg glemmer nogle gange at være til stede i det, fordi der foregår så meget i mit hoved – og i min krop. Når det i perioder er rigtig slemt, sætter det sig især i min mave – og jeg glemmer at trække vejret helt ned i maven. Min vejrtrækning bliver overfladisk – og det gør mig endnu mere urolig.

Det gjorde stort indtryk på mig, at en veninde sagde til mig, at det udefra set ikke ligner, at jeg lader mig påvirke af ret meget. Det kan jeg faktisk godt se, hvorfor det ikke gør. Jeg er på ingen måde ude på at vise et glansbillede af mit liv. Jeg vil gerne vise jer det hele. “Problemet” er bare, at problemerne som regel foregår mest i mit hoved – og ikke så meget i mit liv. Jeg bekymrer mig rigtig meget om alt muligt, som aldrig bliver til noget. Og det er jo dumt. Det gør også, at jeg bliver ramt af en kæmpe skyldfølelse overfor de mennesker, jeg har omkring mig. Jeg ved jo godt, hvad og hvem der er vigtig for mig – og alligevel bruger jeg tid og energi på alt muligt, som ikke er.
Jeg har nogle fantastiske mennesker i mit liv, som kan hjælpe mig et godt stykke ud af følelsen ved at lytte til mig og tale med mig, men jeg ved, det må være opslidende at “have det ansvar” – og at det må være irriterende, at jeg symptombehandler fra gang til gang, i stedet for at finde frem til mere holdbare løsninger.

Når jeg skriver, at jeg lader mig påvirke af alt, så mener jeg, at jeg lader mig påvirke af både gode og dårlige ting. Jeg tager alt ind – og jeg tænker over alt, jeg sender ud til andre. Jeg bliver så ked af det, når jeg skuffer andre mennesker. Eller endnu være.. gør dem kede af det. Det er aldrig min hensigt. Og når det sker, går hele min verden i stå og al min energi går til dét, indtil det er løst.

Jeg er heldigvis også vildt god til at tage alt det gode ind. Jeg bliver helt vildt glad over de mindste ting.
Jeg bliver også bare helt vildt ked af det over de mindste ting. Jeg vil gerne blive bedre til ikke at lade de få, små, dårlige ting fylde så meget blandt de mange virkelig mange gode.

Jeg er et super analyserende mennesker. Jeg gennem- og overtænker alt. Og Jeg taler om alt. Og så tænker og taler jeg lidt mere om det. Af den grund tror jeg heller ikke, at jeg kommer til psykolog og får en åbenbaring omkring, hvor det hele stammer fra. For det ved jeg sådan set godt. Jeg håber derimod at få nogle teknikker til, hvordan jeg kan ændre mine reaktions- og adfærdsmønstre. For det ved jeg tydeligvis ikke. Eller egentlig tror jeg godt, jeg ved det. Jeg kan bare ikke finde ud af at gøre det.

Jeg har faktisk været meget i tvivl om, hvorhvidt jeg skulle skrive det her blogindlæg eller ej. Dels fordi jeg er bange for at mennesker med “rigtige problemer”, synes jeg er latterlig, men også fordi jeg ikke ønsker at gøre det til et større problem, end det er. For jeg er også enormt glad og taknemmelig – og jeg elsker mig liv og de mennesker jeg har i det. Jeg vil bare så gerne lære at slippe af med de unødvendige bekymringer og tanker, som nogle gange fjerner fokus fra alt det gode og vigtige.

Så nu til mit spørgsmål.. Kan du anbefale en god psykolog til mig?

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.