Marcipankage med blommer, rom og chokolade

Den her marcipankage med rom og chokolade er, efter min mening, noget nær den perfekte julekage.
Den minder om konfekt i konsistensen, og smagen leder mine tanker hen på “blommer i Madeira”, som jeg tydeligt husker, jeg meget rebelsk stjal fra de voksnes slikskab, da jeg var barn.
Jeg har købt mig aflad hos min mor, ved at give hende et stykke af kagen, så julefreden er reddet. 😀

Marcipankage med blommer, rom og chokolade:
Kage:
– 200 mandler (blend dem til mel i en blender)
– 200 gram kokossukker
– 100 gram smagsneutral kokosolie
– 3 æg
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver

Topping 1:
– 80 gram Vivani 75% chokolade (den er sødet med kokossukker)

Topping 2:
– 300 gram blommer (vægten er efter stenene er fjernet)
– 200 gram bløde dadler (dem i bakker i frugt og grønt afdelingerne – vægten er EFTER stenene er fjernet)
– 4-6 spsk. mørk rom (ja eller madeira :D)

1. Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn.
2. Kom æg, kokossukker og ren vaniljepulver i en skål og pisk det grundigt med en elpisker.
3. Tilsæt smeltet, men ikke varm, kokosolie og pisk igen.
4. Tilsæt mandelmel og bagepulver og pisk en sidste gang.
5. Kom kagedejen i en smurt form (ca. 22×22 cm) og bag den i ca. 30 min.
6. Smelt chokoladen over vandbad, når kagen er kølet lidt af. Hæld det derefter udover kagen. Stil den på køl.
7. Skær blommerne i tern og kom dem, dadler og rom i en gryde. Lad det koge op i et par minutter og lad det derefter simre i ca. 10 minutter. Blend det med en stavblender inden det fordeles over kagen.

Kagen skal opbevares på køl.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.