Mazarinkage med kirsebær og chokolade

Så er jeg på dansk jord efter at have spist mig igennem Berlin den seneste uge. 🙂 Jeg håber, jeg har taget lidt sommer med hjem til jer. Hvis ikke, må vi skabe stemningen selv… Butikkerne boomer af friske, danske kirsebær, som giver associationer til den dejlige danske sommer, som desværre lader vente på sig. Brug ventetiden fornuftigt og spis den her svampede, mazarinkage med kirsebær og chokolade uden hvidt, raffineret sukker, mel og mælk. 🙂

Note: Kagen er helt klart bedst efter at have været på køl en dags tid. 🙂

MAZARINKAGE MED KIRSEBÆR OG CHOKOLADE:
– 4 æg
– 100 sukrin
– 400 gram kirsebær (vægten er med sten)
– 1 dl fibersirup clear
– 50 gram mandelsmør
– 50 gram smagsneutral kokosolie
– 150 gram fedtreduceret mandelmel
– 2 tsk. bagepulver
– 1 tsk. ren vaniljepulver

Kirsebær-chokoladeglasur:
– 80 gram Vivani 92%
– 100 gram kirsebær
– 4 spsk. fibersirup clear
– et drys vanilje

1. Tænd ovnen på 160 grader.
2. Pisk æg og sukrin sammen med en elpisker.
3. Fjern stenene fra kirsebærrene og kom dem, fibersirup clear, mandelsmør og smagsneutral kokosolie i en skål og blend grundigt med en stavblender. Kom det derefter i skålen med æg og sukrin og pisk det hele sammen.
4. Tilsæt de tørre ingredienser og bland det hele sammen.
5. Kom kagedejen i en smurt form og bag kagen i 45-50 minutter.
6. Smelt chokoladen over vandbad. Fjern stenene fra kirsebærrene. Kom alle ingredienserne til glasuren i en skål og blend det sammen med en stavblender. Kom glasuren på den afkølede kage.

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.