Da vi efter ubehaget og besværet i lufthavnen endelig blev lukket ind på Cayman, var vores første indtryk at min mindre heldige udtalelse om pirater i området, ikke var skudt helt ved siden af. Øen mindede faktisk om en fiktiv nymodens, meget dårlig piratfilm.
Pirat(krydstogt)skibene sejlede på skift i land, hvorefter “piraterne” kom væltende ind og plyndrede øens utallige smykkebutikker, inden de nogle timer senere – med sine erobringer under armen – sejlede videre til næste udsete destination.
Vi følte os også udsatte for røveri, da vi måtte betale 500 kroner for en halvdårlig frokost.
Øv, dårlig start – som desværre kun blev endnu værre, da vi i lang tid gik rundt og ledte efter vores guesthouse. Når folk høfligt henvendte sig til os, for at hjælpe os med at finde vej, var vi så skeptiske og mistroiske på grund af vores oplevelse i lufthavnen, at vi nærmest ikke turde svare dem.
Da vi langt om længe fandt vores værelse, som vi havde kæmpet så bravt for at beholde, ville skuffelsen ingen ende tage. Det var virkelig dårligt..
Heldigvis har to rejser rundt i Thailand gjort os hærdede – der skal mere til at slå os ud.
Så vi hoppede straks i de korte ærmer og gik en lang tur langs standen.
Vi talte blandt andet om hvor vildt det er, at man kan bevæge sig mellem diamentrale modsætninger på så kort tid. Det er altså noget af en kontrast at vågne op i kolde, store New York og fire timer senere gå rundt på smukke, varme Cayman.

Dagen efter tog vi på skildpaddefarm. Jeg er den der type der bærer den helt store JA-hat, når tingene er på afstand. Jeg er sej og modig og tør det meste, så længe situationerne er uden for rækkevidde. Så når Kasper melder sine (MANGE) forslag op med – jeg nævner i flæng – faldskærmsudspring, bestigning af Mount Everest, at sejle jorden rundt på egen hånd eller at svømme med skildpadder, så er jeg high-five-det-gør-vi-bare-klar.
Lige indtil det bliver en realitet, og jeg med ét forvandler mig fra super-woman til sølle kylling.
I det her tilfælde skal det dog lige siges, at jeg, da jeg sagde ja til at svømme med skildpadder, forestillede mig de der søde små nogle, og altså ikke vidste, der var tale om kæmpe-skildpadder, som ville kunne banke samtlige Ninja Turtles til enhver tid.

Dem skulle jeg under INGEN omstændigheder svømme med og sådan var dét.
“Prøv og hør her Kappi – du kan lige så godt droppe det, for det kommer ikke til ske”…
30 sekunder, og et tarveligt træk fra Kaspers side med løfter om romantik på Jamaica, senere, snorklede vi hånd i hånd henover Michael Angelo og vennerne.
Dét var faktisk ret romantisk. 🙂

Vi tilbragte to dage på Caymanøerne med sol og afslapning og lange gåture, hvor vi fik vendt hele verdenshistorien. Flere gange.
Da vi satte os på flyet mod Cuba, viste det sig, at det også fungerede som en tidsmaskine, der transporterede os tilbage i tiden.
Cuba er meget surrealistisk i forhold til det vi kender, og vi har de seneste par dage følt vi går rundt i en fortid, vi ellers kun har kunne forestille os gennem fortællinger. Og internettet paradoksalt nok – for i fortiden havde man jo som bekendt ikke internet, og Wifi er da også et endnu ukendt begreb på Cuba. Det er derfor, der har været lidt stille herinde i nogle dage.

P.S. De aner ikke hvad facebook er. Helt seriøst. De har aldrig hørt om det. :O