Påskekugler med chokolade, hindbær, lakrids og chili

Påskekugler med chokolade, hindbær, lakrids og chili

Påskekugler med chokolade, hindbær, lakrids og chili

Inspireret af Johan Bülows “Love” variant har jeg lavet de her lækre, sundhedsoptimerede påskekugler.
Lakridsen supplerer hindbærrene og chokoladen enormt godt, dadlerne smager og giver en konsistens ala karamel og chilien kommer blidt snigende til sidst.

De er nemme at lave og de kan opbevares i fryseren og tages op lige inden servering, så de spontant kan smides på bordet, hvis (påske)gæsterne kommer uanmeldt. 🙂

Påskekugler med chokolade, hindbær, lakrids og chili:

– 250 gram saftige dadler (vægten er efter stenene er fjernet)
– 100 gram hindbær
– 40 gram 92% chokolade
– 2 tsk. rålakridspulver
– 2 tsk. chiliflager (eller mere hvis du ønsker dem ekstra spicy)
– evt. 2 spsk. kakaopulver hvis man ønsker en dybere chokoladesmag og/eller hvis konsistensen er for tynd (konsistensen vil dog blive meget fast, når de bliver frosset – se punkt 4 i vejledningen).

– ca. 40 gram Vivani 92% chokolade til at overtrække kuglerne med

Vejledning:

1. Smelt chokoladen over vandbad.
2. Kom dadler, den smeltede chokolade, hindbær, rålakridspulver  og chiliflager i en skål og blend det grundigt med en stavblender.
4. Stil massen i fryseren i ca. en halv time (indtil massen har en passende konsistens til at kunne trilles til kugler).
5. Tril massen til ønsket størrelse kugler eller æg hvis man ønsker at lave påskeæg i stedet for påskekugler. 😉
6. Stil kuglerne i fryseren igen, imens chokoladen smeltes over vandbad. Vend kuglerne i chokoladen og tag dem op med to gafler og lad det overskydende chokolade dryppe af, inden de stilles på et spækbræt eller lignende beklædt med bagepapir.

Velbekomme.

Påskekuglerne kan opbevares i fryseren og kan spises direkte derfra, uden de virker frosne.

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.