Proteinrig chokoladekage

Proteinrig chokoladekage

Proteinrig chokoladekage til én person, som tager meget kort tid at lave.

Jeg er især vild med den proteinrige chokoladekage, når jeg har trænet eller når jeg har lyst til noget sødt uden at have tid til at bikse det helt store sammen.

Opskriften indeholder hverken gluten eller raffineret sukker.

Note: Opskriften er til én person. Ønsker man en kage til flere, kan man selvfølgelig bare gange opskriften med det antal man ønsker. 🙂

Tip: Prøv også at lave den med andre proteinpulver smagsvarianter. Jeg er også ret vild med bodylabs nye “Saltet Caramel Milkshake”.

Proteinrig chokoladekage:

Det skal du bruge:

– 1 banan
– 1 æg
– 1 scoop (ca. 35 gram) proteinpulver (jeg brugte Bodylabs “Ultimate Chocolate”)
– evt. 1-2 spsk. kakaopulver, hvis en mere intens chokoladesmag ønskes.
– 1 spsk. kokosolie
– 1 spsk. valgfri mælk
– 1 tsk bagepulver
– 1/4 tsk. ren vanilje

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 175 grader.
2. Kom alle ingredienserne i en skål og blend det med en stavblender.
3. Kom kagedejen i en lille smurt form og bag den til du synes den er færdig. (jeg kan godt lide, når den er lidt flydende indeni).

Velbekomme. 🙂

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.