The walk of shame part two

The walk of shame part twoKoh Samui kan efter vores mening kaldes mini Phuket, da øen er meget turistet og fyldt med gadesælgere, som bruger alle kneb.
Det meste af vores tid blev derfor brugt ved poolen med et par gode bøger, en masse spil “Handa” og endnu flere diskussioner om, hvem der er den dårligste vinder. Kasper bliver virkelig en hoverende nar, når han vinder. Heldigvis vinder han ikke så tit. HAHA, IN YOUR FACE, KAPPI!!Efter at have læst mange gode anbefalinger af en restaurant på Tripadvisor – som jeg er stor fan af – besøgte vi spisestedet, hvor vi fik tuntartar og tunsteaks – altså mere eller mindre rå fisk. Det smagte fantastisk, og det kunne jeg fint klare, men en “uskyldig” omelet dagen efter fra et kommercielt kaffested à la Starbucks var åbenbart for meget for min krop, og madforgiftningen ramte mig hård. Selvfølgelig skete det på dagen, hvor vi skulle tjekke ud, flyve til bangkok og derefter videre til Singapore.
Jeg lå i hotellets lobby og ømmede mig, da ladyboy’en Amy, syntes det var passende at præsentere sig og starte en samtale på meget dårlig engelsk. I total mangel af overskud forsøgte jeg de følgende timer, høfligt men afvisende at svare, når hun hvert andet minut spurgte “You okay miss?”.
Når jeg er syg, er Kasper min helt. Vi snakker sådan på Superman niveau, hvor manden kan alt samtidig med, han konstant passer og plejer mig. Når jeg er syg, er jeg til gengæld det mest sølle, lille menneske i verden, som absolut intet kan. Også denne gang, var jeg sikker på det var potentielt livstruende – måske malaria eller blindtarmsbetændelse?!
Det mente Superman nu ikke.Minutterne var lange og mavekramperne tog til. Min hjerne og krop gik på dette tidspunkt i overlevelsesmode, og da det krævede en stor indsats i sig selv, og da jeg jo ikke kan multitaske, betød det, at jeg det efterfølgende døgn ikke kunne overskue samtaler på mere end to ord.
Imens jeg var på overarbejde i egen krop, holdt Amy sig tæt og af en eller anden mærkelig grund, blev hun mere og mere interesseret i Kaspers velbefindende end mit. Da jeg (åbenbart højlydt) kastede op på toilettet, så Amy sit snit og rykkede over til Kasper, viste ham nogle billeder af en arabisk familie – hvor en af mændene havde skæg og var næsten skaldet – og insisterede på, at manden på billedet var Kasper, og at de havde en aftale.
Kasper forsøgte forgæves, at forklare Amy de rigtige omstændigheder, men hun blev optimistisk hængende, og jeg orkede i hvert fald ikke at protestere.
Vi forlod hotellet og gik ud for at finde en taxa. Med Amy lige i hælene. Kasper vendte sig om og spurgte, hvad hun lavede, hvortil hun svarede, at hun havde en scooter, hun skulle have med. Kasper fortsatte med at forklare, at vi var på vej til Singapore… “Up to you sir” – den var Amy med på.
Da Kasper, for at undgå flere misforståelser, blev meget hårdt i spyttet, gentog hvem vi var, at der var tale om en misforståelse, at hun ikke skulle med, og at hun skulle vende om og gå sin vej, blev hun så ked af det, at jeg i min febervildelse tænkte, at vi da også bare kunne tage hende med, og at Kasper og hende nok ville få det meget godt sammen, hvis jeg nu skulle smutte i “malaria”-svinget.

I lufthavnen på Koh Samui, blev jeg tilset af en læge. Jeg fik fire forskellige slags piller, jeg skulle tage. Normalt er jeg skeptisk overfor sådan noget, og jeg har en holdning om ikke at proppe mig med unødig medicin, men mine smerter tillod hverken principper eller holdninger. Flere af mine standpunkter blev udfordret, da medicinens virkning satte ind, og jeg dermed kunne holde mad i mig igen. Alle mine holdninger til mad og sundhed blev glemt for en stund og pizza, popcorn og thai iste (ren sukkerchok) var bare alletiders.

Turen var virkelig hård, men hold op hvor var det dejligt at blive taget godt imod i Singapore lufthavn af to velkendte ansigter. Kaspers fætter og hans kone Christine stod klar med knus, gæstfrihed og rigtig rugbrød.

Læs mere om vores oplevelser i verdens reneste by næste gang…

STEPHANIE FISKER

Jeg hedder Stephanie Fisker og jeg deler ud af mine opskrifter og mit liv som fodboldkone, som Elva og Baldurs mor og som menneske.

Jeg er stifter af “Køkkenet på Kvisten” og kogebogsforfatter in the making. Jeg holder sunde mad-og kagekurser, hvor man kan hoppe med mig i køkkenet og jeg laver podcasten “Anden til Venstre”, hvor jeg i hvert afsnit inviterer en gæst ind til en snak om, hvordan det er at leve sammen med én hvis job foregår i rampelyset.

Derudover er jeg, ikke altid super-mor, men altid super meget mor - og så holder jeg meget af at dele det hele med jer.