Stephanie Fisker

Frøhapsere (snackbar med tre slags frø – sesamfrø, chiafrø og hampfrø)

Frøhapsere

Frøhapsere

De her lækre snack-barer indholder sesamfrø, chiafrø og hampfrø – og derfor også en masse sunde fedtstoffer. Jeg spurgte jer på min instagramprofil, hvad jeg jeg skulle kalde dem, da det bedste jeg kunne komme op med var “frø-bar”. 😀

Jeg fik en masse gode bud – eksempelvis:

KasBAR
Fiskers stænger
Frøsnitter
Lækkerknæk
Frø-tastiske barer
Frøkant
Bar(e)-frø

😀

Det var dog “Frøhapsere” der gik mest igen, så den gik jeg med.

Frøhapserne er gode som snack, på farten, i madpakken eller når lækkersulten melder sig. 🙂
De er allerede godkendt af kræsne børn. Ikke mine egne. De er altædende – så dem kan man ligesom altid regne med.
De er et taknemmeligt publikum at lave mad til.
Baldur udbryder et begejstret og højt “UHMM”, hvor eneste gang, han får noget serveret – ligemeget om det er blegselleri, oliven eller chokolade. 😀
Jeg havde besøg af min mødregruppe den dag jeg havde lavet dem, og både (kræsne) børn og voksne var vilde med dem. 🙂

Frøhapserne indeholder hverken raffineret sukker, mel (gluten) eller mælk (laktose), og jeg synes, de er et ret godt alternativ til købe-müslibaren.

Frøhapsere:

– 2 dl sesamfrø
– 1 dl chiafrø
– 1 dl afskallede hampfrø (jeg bruger dem fra Unik Food)
– 1 dl kokossukker
– 1 dl vand
– 1 tsk. kanel
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
– 1/8 tsk. salt

Sådan gør du:

1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
2. Tilsæt vand og rør det sammen og lad det sætte sig i ca. 10 min.
3. Tænd ovnen på 200 grader
4. Fordel massen i ca. en centimeters tykkelse på en bageplade beklædt med bagepapir.
5. Bag det i ca. 50 minutter, skær dem ud som ønskes størrelse barer, imens de stadig er varme og lad dem derefter køle ned på en rist (ikke plade), så de kan blive sprøde.

Tip: Hvis du ønsker en mere sød bar, kan du tilføje 1/2-1 dl mere kokossukker. Baren vil naturligvis blive sødere, men også mere karamel-agtig og endnu mere crunchy.

Velbekomme. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com