Stephanie Fisker

After Eight is (uden mælk og sukker)

Hjemmelavet, lækker, cremet, flødeagtig, vegansk is med smag af mint og med mørke, knasende chokoladestykker. Isen tager 5 minutter at lave (og skal fryses i minimum seks timer) – og så indeholder den hverken mælk eller raffineret sukker.

AFTER EIGHT IS:
– 2 dl usaltede cashewnødder
– den fede del fra 2 dåser kokosmælk (IKKE light! – stil dem evt. på køl nogle timer inden, så er det nemmere kun at fange den fede del – resten er nemlig bare vand)
– 1 avocado
– 2 bananer
– 1 dl kokossukker eller sukrin
– bladene fra et frisk myntebundt
– 30 pebermyntedråber
– ca. 80 gram mørk, grofthakket chokolade (jeg bruger enten Vivani 92% eller Raw chokolade mint – begge er sødet med kokossukker og sidstnævnte er uden laktose og vegansk).
– 1 tsk. ren vaniljepulver

1. Kom det hele – undtaget chokoladen – i en blender og blend grundigt.
2. Bland chokoladen i.
3. Kom massen i en gammel isbøtte eller en brødform og stil den i fryseren i minimum 6 timer.

Velbekomme. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com