Stephanie Fisker

Chokoladekage med choko-karamel topping

CHOKOLADEKAGE MED CHOKO-KARAMEL TOPPING:

Chokoladekage:
– 5 æg
– 200 gram kokossukker
– 100 gram kakaosmør
– 100 gram fedtreduceret mandelmel
– 40 gram kakao
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver

Choko-karameltopping:
– 250 gram dadler (vægten er efter stenene er fjernet)
– 50 gram Vivani 92% chokolade sødet med kokossukker
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver

1. Tænd ovnen på 160 grader.
2. Pisk æg og kokossukker grundigt og luftigt med en elspisker.
3. Smelt kakaosmør ved meget svag varme og kom det derefter i æggeblandingen. Tilsæt også kakao, vanilje og bagepulver og pisk det sammen. Tlsæt derefter mandelmelet og pisk det sammen.
4. Kom kagedejen i en smurt form og bag den i ca. 25 min.

Imens kagen er i ovnen, laves toppingen…

1. Kom dadlerne i en skål.
2. Smelt chokoladen over vandbad og hæld det derefter i skålen med dadlerne.
3. Tilsæt vaniljen og blend det hele grundigt med en stavblender.
4. Kom choko-karameltoppingen på den afkølede kage.

Velbekomme. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com