Stephanie Fisker

Chokoladekage med orangeknas

… Og vinderen blev… Chokoladekage med orangeknas. 🙂

I forrige uge fandt jeg på to nye opskrifter. Begge kan kalde sig chokoladekager – den ene med kaffeknas og den anden med orangeknas.

Jeg spurgte jer, hvilken opskrift I kunne tænke jer at få fingrene i.
Begge chokoladerkager med knas fik stemmer, men den med orangeknas blev den sikre vinder. Og den er altså også ret så god! Udover at smage knasende lækker, er den også uden hvidt, raffineret sukker, gluten og laktose.

Appelsinen supplerer chokoladen helt perfekt, og sammen med det knasende, leder det tankerne hen på en Guld Barre med orangeknas. Det gjorde det i hvert fald hos dem, jeg servede den for.
Jeg laver altid en lille gætteleg med mine “forsøgskaniner”, hvor jeg beder dem gætte på både ingredienserne og ideerne bag mine opskrifter.
Det er skønt, når kaninerne rammer plet, som de for eksempel gjorde med den her chokoladekage med orangeknas. 🙂 Nu er det jeres tur…

Chokoladekage med orangeknas:
Kage:
– 2 æg
– 3 dl kokossukker
– 1 dl appelsinsaft fra en øko appelsin
– 1 dl kakaopulver
– 2 dl kokosolie (evt. smagsneutral)
– 2 dl fedtreduceret mandelmel
– 1 tsk. ren vaniljepulver
– 1 tsk. bagepulver
– revet appelsinskal fra en øko appelsin (kun det orange – det hvide er bittert)

Topping:
– Vivani chokolade 75% (sødet med kokossukker)
– 1 dl Whey Crisps fra Bodylab

1. Tænd ovnen på 160 grader almindelig ovn.
2. Kom æg, kokossukker og ren vaniljepulver i en skål og pisk det grundigt med en elpisker.
3. Tilsæt smeltet (ikke varm) kokosolie, kakaopulver, appelsinsaft, revet appelsinskal og bagepulver og pisk igen.
4. Tilsæt fedtreduceret mandelmel og pisk en sidste gang.
5. Kom kagedejen i en smurt form og bag den i 25-30 minutter.
6. Når kagen er afkølet.. Smelt chokoladen over vandbad, bland derefter whey crisps i og hæld det over kagen.

Kagen opbevares på køl.

Velbekomme. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com