Risifrutti – uden ris og hvidt, raffineret sukker
Som kun tager tre minutter at lave!
I min udgave af Risifrutti er risene erstattet af hytteost, sukkeret af sukrin melis, mælken/fløden af skyr – og det smager dejligt!
Risifrutti – uden ris og hvidt, raffineret sukker:
(en stor portion eller to små)
– 200 gram hytteost
– 30 gram sødning (jeg brugte sukrin melis)
– 100 gram skyr (eller fløde, mascarpone eller kokosfløde for en mere fed udgave)
– 1/2 tsk. ren vaniljepulver
Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
Jordbærsauce:
– 100 gram jordbær (både friske og frosne kan bruges)
– 20 sødning (jeg brugte sukrin melis)
– et lille drys ren vanilje
Kom alle ingredienserne i en skål og giv det en lyntur med stavblenderen.
Velbekomme. 🙂