Stephanie Fisker

Hjemmelavet konfekt

Hjemmelavet konfekt

Inden vi går i gang får I lige et lille tip:
…Ved at bage nødder og mandler ved 150 grader i 15 minutter, fremhæver du mandlernes/nøddernes smag. Derudover får man en mere fin nougat, hvis skallen fjernes fra hasselnødderne fjernes. Dette gøres nemt, ved at rulle de varme hasselnødder i et rent viskestykke.

Hjemmelavet marcipan:
– 200 gram mandler
– 100 gram dadler

1. Blend mandler til mel i en blender eller foodprocessor.
2. Mos dadlerne med en gaffel eller giv dem en tur med stavblenderen. – Tilsæt evt. en lille smule kogende vand.
3. Ælt daddelmosen sammen med mandelmelet til bliver til marcipan.
4. Stil marcipanen på køl minimum en time.

Hjemmelavet nougat:
– 100 gram hasselnødder eller hasselnøddesmør
– 100 gram dadler
– 2 tsk. ren vaniljepulver
– 1-2 tsk. kakaopulver

1. Blend hasselnødderne grundigt i en blender, en foodprocessor, eller en kaffekværn til det bliver smør agtigt i konsistensen.
2. Mos dadlerne med en gaffel eller giv dem en tur med stavblenderen.
3 Bland det hele sammen i en skål og blend det sammen med en stavblender til det har den ønskede konsistens – jo mere du blender, jo mere olie udskiller hasselnødderne.
4. Stil nougaten på køl minimum en time.

Lad jeres fantasi komme på banen herfra…

Form konfekten, som I ønsker.

Overtræk eksempelvis konfekten med chokolade. Rul i eller drys med hakkede nødder, frysetørret bær, kakaopulver, lakridspulver etc.
Bland forskellige lækkerier i marcipanen, f.eks. lakridspulver, ingefær, hindbær, kaffe, skal og/eller saft fra citron og appelsin osv. osv…

P.s. Man skal være flere om at lave konfekt – det er reglen.

Velbekomme og god jul. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com