Stephanie Fisker

Påskeæg med chokolade og passionsfrugt

Påskeæg med chokolade og passionsfrugt

Påskeæg med chokolade og passionsfrugt

De her påskeæg har en super god balance mellem sødt og syrligt.

Udover at smage virkelig dejligt er de nemme at lave – og så indeholder de kun fire ingredienser.

Påskeæg med chokolade og passionsfrugt:

(ca. 12-20 stykker – afhænger af størrelsen på kuglerne)
– 250 gram dadler (vægten er efter stenene er fjernet)
– 40 gram 92% chokolade
– 1 spsk. kokosolie (evt. smagsneutral)
– to passionsfrugter

– ca. 40 gram Vivani 92% chokolade til at overtrække kuglerne med

Vejledning:

1. Smelt chokoladen over vandbad.
2. Skær passionsfrugterne over og skrab frugtkødet ud med en ske.
3. Kom dadler, den smeltede chokolade, kokosolie og passionfrugt-kødet i en skål og blend det grundigt med en stavblender.
4. Stil massen i fryseren i ca. en halv time (indtil massen har en passende konsistens til at kunne trilles til kugler).
5. Tril massen til ønsket størrelse kugler eller æg hvis man ønsker at lave påskeæg i stedet for påskekugler. 😉
6. Stil kuglerne i fryseren igen, imens chokoladen smeltes over vandbad. Vend kuglerne i chokoladen og tag dem op med to gafler og lad det overskydende chokolade dryppe af, inden de stilles på et spækbræt eller lignende beklædt med bagepapir.

Velbekomme. 🙂

Påskekuglerne kan opbevares i fryseren og kan spises direkte derfra, uden de virker frosne.

Prøv også mine andre påskeopskrifter Påskekugler med chokolade, hindbær, lakrids og chili og Påskekugler med chokolade, olivenolie og saltflager

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com