Salsachicka med selverkendelse?

Efter er par gode dage i Havana med mange Moritos og Pina coladas og masser af salsa musik og dans, havde vi også fået nok af Havanas bagside – bilos, tiggere og de smalle, ødelagte, mørke gader. Vi tog derfor på et resort uden for Havana, hvor vi ville blive i nogle dage og slappe helt af.
Vi tilbragte – meget atypisk os – en hel dag på stranden. Jeg var i gang med at læse “Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster” som er en samling af Maise Njors’ bedste klummer. Jeg læste en klumme om forargelse højt for Kasper, fordi den havde nogle interessante pointer, og før vi vidste af det, gik hele dagen med, at jeg læste højt, hvorefter vi diskuterede klummernes indhold.
Det var simpelthen så hyggeligt at ligge dér i solen og høre hinandens holdninger til en masse forskellige emner.
På et tidspunkt opdagede Kasper nogle store fugle, der fangede fisk i vandkanten. Efter at have pointeret, at det nok ikke var lige nu, han skulle tisse i det fri, forsøgte jeg at fange hans opmærksomhed igen. Det var ret umuligt, for som han sagde, var han “altså ved at se Animal Planet LIVE”.
Siden den dag har vi i øvrigt læst højt for hinanden – så hvis der er noget, I vil vide om en Zlatan Ibrahimovic, så siger I bare til.

Den sidste dag i Cuba, ville vi lære at danse salsa. Vi bookede en enkelt times salsaundervisning i dén tro, at vi ville gå derfra som intet mindre end Salsa Champs.
Den forestilling fik salsalæreren dog hurtigt skudt i sænk, da han, efter trinnene var nogenlunde på plads, bad mig bevæge skuldrene – altså sådan ligesom få de der salsarytmer indover, I ved.
Jeg forsøgte på bedste vis, hvorefter han slog en høj latter op og grinende fik fremstammet “okay, no shoulders today”…
Jeg håbede ikke, Kasper havde set mit knap så vellykkede forsøg på at være sexy salsa chicka. Jeg kiggede forsigtigt over til ham og blev ganske rolig – han var fuldt ud optaget af KUN at kigge på sine egne fødder.
Vi var vist begge ude af vores komfortzoner.

Samme aften ville vi se, hvordan det rigtigt skulle gøres – så vi tog på salsabar. Hold nu op hvor var det fedt, og hvor var de bare virkelig gode alle sammen.
Vores indøvede “En to tre, en to tre and dancing on the place” ville ikke føre os langt. Derfor var vi ganske godt tilpasse med at sidde og kigge på og drikke Pina Coladas, men desværre gik der ikke længe, før insisterede salsa-dute bød mig op til dans.
Nej tak! Jeg skulle ikke nyde noget.
Salsa-dude antog, at det måtte være fordi, Kasper ikke ville synes om, at han bevægede sig til salsavibes med hans dame, men før jeg nåede at protestere og forklare at afslaget skam skyldtes egen selverkendelse og manglende lyst, hørte jeg Kasper råbe “No no here you go – just take her”.
Tak, Kappi. Mange tak. Send da bare Bambi direkte på glatis…

Heldigvis gik der ikke længe, før jeg tænkte “I’m feeling it, uhmmhuu I’m totally feeling it” og var sikker på, jeg var en af dem. Altså en af de lækre, mørke, salsadansende kvinder.
Da salsa-dute galant returnerede min hånd i Kaspers, spurgte Kasper, om det var gået godt – svaret var “She is dancing like a robot”.
Hmm, måske selverkendelsen halter en smule alligevel?!
Over and out.