Stephanie Fisker

Varm nougat-kakao

Den danske jord er dækket med sne, og i min verden hænger det unægteligt sammen med masser af varm kakao! 🙂
I dag lavede jeg den her kakao variant med en dejlig smag af nougat. Og hvis du – som jeg – er en frysepind, er den en yderst anbefalelsesværdig måde at få varmen på indefra. 🙂

VARM NOUGAT-KAKAO
(1 lille kop)
– 1,5 dl valgfri mælk (det er selvfølgelig optimalt at bruge hasselnøddemælk
– 1 spsk. hasselnøddesmør
– 1 spsk. kokossukker (eller sukrin gold for en mere kalorielet udgave)
– 1 tsk. kakaopulver

Varm det hele i en gryde og hæld den derefter i din yndlings kop. 🙂
I dag brugte jeg New York-koppen, som er den senest købte kop til vores samling. Kasper og jeg har jo den her lille tradition, som går ud på, at vi køber en souvenirkop i alle de lande, vi besøger sammen. Det er super hyggeligt – og hver gang vi drikker af én af vores – efterhånden mange – kopper, bliver vi mindet om vores rejseoplevelser fra det pågældende sted.

Velbekomme. 🙂

Om mig

Stephanie Fisker

Kontakt mig på Stephaniefisker88@gmail.com